Beskrivelse
Rigtig flot sommerhus, beliggende i Hvidbjerg på en skrånende grund, med udsigt til Vejle Fjord. Huset er renoveret i 2018 og indeholder en stor stue med brændeovn, energibesparende varmepumpe, spiseplads samt i åben forbindelse med det veludstyrede køkken. Derudover er der en entré, 3 soveværelser samt et lille badeværelse. Der er desuden et anneks med bordtennisbord samt en garage til rådighed. Til huset er en skøn terrasse samt en lille have. Et rigtig dejligt tæt ved badestrand. Der er kort afstand til både Vejle og Fredericia med gågade, restauranter, havnemiljø og museer.
Området
Området langs Vejle Fjord er meget naturskønt med kuperet terræn med skove og engarealer. Ved Andkær Vig er der en badestrand, men den børnevenlige sandstrand ved Hvidbjerg Strand er også en udflugt værd med det klare vand og den fantastiske strand, som består af et stort ”bjerg” af det hvideste sand. Sommerhusområderne ligger i kort afstand fra bl.a. LEGOLAND® og Givskud Løvepark. De nærmeste byer er fæstningsbyen Fredericia med bl.a. badeland og Madsby Legepark samt den historiske by Vejle med bl.a. golfbane. Begge byer byder på gode indkøbsmuligheder og mange caféer og restauranter.