Beskrivelse
Nybygget sommerhus fra 2009 beliggende kun 30 m fra stranden i sommerhusområdet Grønninghoved. Huset er indrettet med en hyggelig opholdsstue med brændeovn i åben forbindelse med det moderne køkken, 2 soverum samt et badeværelse med bruser. Fra huset er der udgang til en delvist overdækket terrasse og haven med græsplæne.
Området
De attraktive sommerhusområder Grønninghoved/Binderup ligger i forlængelse af hinanden ca. 10 km syd for Kolding. Området byder på skøn natur med gode muligheder for vandre- og cykelture og en børnevenlig strand. Der er købmand og cafeteria i området. Kolding byder på spændende indkøbsmuligheder både i det store gågadenet og i Kolding Storcenter. Her ligger ligeledes et stort badeland med tilhørende kurbad samt seværdigheder som Koldinghus, en tidligere middelalderborg, som i dag er indrettet som kunstmuseum samt Trapholt, et moderne museum med kunst, design og kundthåndværk.