Beskrivelse
Rigtig hyggeligt sommerhus beliggende for enden af en lukket vej. Sommerhuset er indrettet med pæn møbleret stue med funktionelt køkken med opvaskemaskine. Badeværelset med gulvvarme samt 3 soverum med en queen size seng (140 cm) i hvert rum. Fra stuen er der udgang til en overdækket terrasse og en stor afskærmet solterrasse. Et dejligt og lyst indrettet sommerhus med mange hyggekroge omkring huset.
Området
Hejlsminde er et dejligt ferieområde med en fin badestrand, smuk natur og gode fiskemuligheder. Her er desuden et lille badeland, cafeteria og restaurant. De historiske byer Christiansfeld, Kolding og Haderslev ligger i kort afstand fra Hejlsminde. Kolding, som ligger 15 km nord for området, byder på spændende indkøbsmuligheder både i det store gågadenet og i Kolding Storcenter. Her ligger ligeledes et stort badeland med tilhørende kurbad samt seværdigheder som Koldinghus, en tidligere middelalderborg, som i dag er indrettet som kunstmuseum samt Trapholt, et moderne museum med kunst, design og kunsthåndværk.