Beskrivelse
Velholdt og charmerende sommerhus, beliggende i Kelstrup Strand 10 km fra Haderslev. Huset indeholder en entré, 2 soveværelser samt et flot badeværelse. Derudover er der et køkken i åben forbindelse med spiseplads og stue med brændeovn, energibesparende varmepumpe, loft til kip og udgang til terrasse og have. Der er desuden et flot anneks med vaskemaskine og sovesofa. Et rigtig hyggeligt feriehus i et skønt område nær Haderslev med butikker, restauranter samt et hyggeligt havnemiljø.
Området
Kelstrup Strand er et attraktivt sommerhusområde syd for Haderslev. Kelstrup Strand ligger i et smukt naturområde med dejlig børnevenlig strand med badebro, restaurant og indkøbsmuligheder. Langs kysten er der også gode fiskemuligheder, og granskoven Kelstrup Plantage med et rigt dyreliv indbyder til lange traveture. Fra området er der kun 9 km til Haderslev med mange spændende butikker, caféer og restauranter. Du kan i sommermånederne også opleve byen fra fjordsiden under en sejlads med hjuldamperen Helene.