Beskrivelse
Hyggeligt sommerhus på 54 m2 beliggende i det rolige og naturskønne område Kelstrup Strand syd for Haderslev. Huset er indrettet med pæn møbleret stue, nyt køkken, nyt badeværelse og 1 soverum. Anneks på 16 m2 med yderligere 1 dobbeltseng. Fra stuen er der udgang til en stor åben terrasse med udsigt over et grønt område. Grunden er kuperet.
Området
Kelstrup Strand er et attraktivt sommerhusområde syd for Haderslev. Kelstrup Strand ligger i et smukt naturområde med dejlig børnevenlig strand med badebro, restaurant og indkøbsmuligheder. Langs kysten er der også gode fiskemuligheder, og granskoven Kelstrup Plantage med et rigt dyreliv indbyder til lange traveture. Fra området er der kun 9 km til Haderslev med mange spændende butikker, caféer og restauranter. Du kan i sommermånederne også opleve byen fra fjordsiden under en sejlads med hjuldamperen Helene.