Beskrivelse
Hyggeligt sommerhus i rolige omgivelser tæt på Vesterhavet
I det attraktive Rødhusområde ligger dette skønne og typisk danske sommerhus, med kort afstand til både Vesterhavet og Blokhus.
Indretning
Dette sommerhus er et velholdt og hyggeligt indrettet træhus med plads til hele familien. Det centrale rum er det åbne køkken-alrum med spiseafdeling og stue med brændeovn. Derudover er her tre værelser og et badeværelse med bruser og adgang til sauna, hvor man rigtig kan få varmen og koble af efter en lang dag ved stranden. Har man mindre børn med på ferien, er der til dem både en stol og en seng, mens de lidt større børn sikkert vil sætte pris på det trådløse og gratis internet, så de kan komme i kontakt med vennerne og få en time med yndlingsspillet i ny og næ. I disse rammer er man sikker på en rolig og afslappende ferie i familiens skød.
Udendørs
Fra huset har man adgang til to terrasser; én i forlængelse af stuen, her er også en lille overdækket del, og én fra køkkenet, hvor det er hyggeligt at indtage morgenkaffen. Børnene kan lege og spille bold på plænen. Derudover kan man nyde et ophold i det tilhørende vildmarksbad. Her skal nok blive skabt gode minder at tage med hjem.
Beliggenhed
Når man holder ferie i Rødhus, er man sikker på at få fred og ro. Her er man væk fra byerne og er tæt på den smukke natur og det fascinerende Vesterhav. I området er et stort og udbygget stisystem til vandrere og cyklister, og med én lille kilometer til vandet, så skal det nok blive til nogle gode badeture. Sommerhuset ligger tæt på den lille og meget charmerende Rødhus Kirke, som kun oplyses af levende lys, og hvor man om sommeren kan overvære både morgen- og aftensang i en helt speciel stemning. Desuden en del gallerier, en rideklub og en golfbane indenfor kort afstand, så der er nok at tage sig til i et af Nordjyllands dejligste områder.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
GRATIS BADELAND INKLUSIV! Fri og ubegrænset adgang til badeland (Blokhus Feriecenter, Blokhus) hele året!