Beskrivelse
Huset indeholder køkken i åben forbindelse til spise- og opholdsstue med brændeovn og udgang til dejlig, delvis overdækket terrasse. I stuen er der desuden en soveplads på ’slagbænk’, der kan benyttes hvis ønsket – ellers rummer huset hele tre soveværelser (to med dobbeltsenge og et med køjer) samt badeværelse med bruseniche. I haven, der primært er udlagt med græs er der tænkt på familiens mindste med både gyngestiv og sandkasse. Ferien kan tilbringes i den skønne alsiske natur der i rigt mål rummer både skov og strand. Områdets mange andre vandre- og cykelstier – bl.a. den smukke ’Gendarmstien’ kan anbefales. Tag en tur til oplevelsesparken ’Universe’ eller det historiske område omkring nationalsymbolet Dybbøl Mølle og historiecenteret ’1864’ – gå på opdagelse i Sønderborgs rige café- og shoppingmiljø eller tag bilen og giv familien en heldagstur til LEGOLAND®
Området
Øen Als er et fantastisk sted at holde ferie. Her er dejlig frodig natur, skønne badestrande, smukke, historiske byer og spændende attraktioner inden for kort afstand. På Nordals ligger bl.a. den store attraktion Universe, en videnskabspark for hele familien. Besøg også Sønderborg, hvor du bl.a. kan besøge Sønderborg Slot, slentre langs den smukke havnefront og shoppe i den hyggelige gågade. Lige uden for Sønderborg ligger det historiske center Dybbøl Banke, hvor du kan opleve slaget fra 1864. Als ligger tæt ved den dansk/tyske grænse, så det er oplagt at tage passet med og besøge de mange grænsebutikker på den tyske side af grænsen.