Beskrivelse
I den charmerende by Ærøskøbing ligger dette byhus. Huset er hyggeligt indrettet med stue med trægulve, spisekøkken, badeværelse og 1 soverum med dobbeltseng i stueetagen. På 1 sal befinder sig yderligere 1 soverum med dobbeltseng. Fra køkkenet har man udgang til en helt lukket gårdhave. Ærøskøbing er en af Danmarks bedst bevarede købstæder med et livligt miljø om sommeren med spillesteder og mange restauranter. I umiddelbar forlængelse af den hyggelige havn ligger en dejlig børnevenlig badestrand.