Beskrivelse
Charmerende, stråtækt feriehus beliggende i den idylliske landsby Ommel 3 km nord for Marstal. Huset er indrettet med en hyggelig komb.opholds- og spisestue med brændeovn, separat køkken, 2 soverum, gang med sovesofa og et badeværelse. Bemærk at der er lav loftshøjde (ca. 180 cm). Huset ligger kun få kilometer fra Marstal med gode indkøbsmuligheder, restauranter og et hyggeligt, maritimt miljø.
Området
Den gamle søfartsby Marstal er Ærøs sydligste by med en maritim atmosfære. Marstal byder på små sammenbyggede huse, brostensbelagte stræder og mange butikker og restauranter. Tæt på byens centrum ligger der den hyggelig havn med færgeleje og søfartsmuseet. I forlængelse af havnen ligger byens badestrand. Lige syd for Marstal ligger Eriks Hale. En landtange med den smukkeste badestrand og små hyggelige strandhuse.