Smukt knejsende for enden af molen, midt i den atmosfærefyldte Hundested Havn, ligger Glassmedjen.
Det er en helt unik placering, for herfra er udsigten til Kattegat og indsejlingen til Isefjord enestående, lystbåde og kuttere sejler lige forbi de store panoramavinduer, og Rørvigfærgen hilser venligt på hver halve time.
Kom indenfor hos glaspusterne
Lige så imponerende som omgivelserne er udenfor, lige så inspirerende, stilfuldt og unikt er der indenfor i Glassmedjens butik og galleri.
I midten af smedjen finder du du det arbejdende værksted med arbejdsstationer, glasovn og afspændingsovn.
Her kan du hver dag se med, når glaspusterne Nanna Backhaus og Jason Brown arbejder med deres kunst og forvandler flydende, glohedt glas til smukke produkter.
Det er en unikoplevelse at følge med fra sidenlinjen, og der hersker en ganske særlig ro og atmosfære i den smukke glassmedje.
Få et unikum med hjem
Backhaus-Browns værker bærer præg af inspirationen, glaspusterne har hentet i lyset og stemning her på havnen på grænsen mellem hav og fjorde.
Og kollektionen spænder vidt.
Her kan du få fingrene i alt lige fra unika glaskunst og håndlavede glaslamper over skulpturel glaskunst og glasudsmykning til enkle, smukke serier i glas, der inluderer skåle, kander og drikkeglas.
Kig forbi den stemningsfyldte glassmedje, få en uforglemmelig kunstoplevelse og køb et minde om din sommerhusferie i Nordsjælland med hjem.