Her kan du læse mere om de projekter, Feriepartner Henne Strand støtter med midler fra Oplevelsespuljen. Find inspiration til dit eget projekt, eller bliv klogere på, hvilke projekter vi støtter. Du kan også finde tidligere års støttede projekter.
Feriepartner Henne Strand støtter op om livet i lokalområdet. Det er vigtigt for os at bidrage til, at vores lokalmiljø er attraktivt for både feriegæster, sommerhusejere og os, der bor og har vores gang her hele året. Vi har derfor lavet en støttepulje, som har til formål at støtte lokale initiativer, oplevelser og arrangementer, som skaber glæde, værdi og sammenhold. Vi ønsker at støtte lokale ildsjæles kreative og gode idéer og ad den vej sikre den fortsatte udvikling til glæde for os alle.
De projekter, vi støtter, er meget forskellige og tæller blandt andet etablering af badebroer, opførelse af legepladser, naturoplevelser, guidede ture med særlige temaer, koncerter, kulturoplevelser og meget mere.
Har du en idé, du gerne vil give luft under vingerne? Og er du også optaget af at gøre Henne Strand endnu mere attraktiv som feriedestination og hjemstavn? Så søg støtte til dit projekt.