Skagen by

Unik stemning i charmerende Gl. Skagen, sprudlende liv ved de legendariske pakhuse på Skagen Havn, shopping- og spisemuligheder i særklasse i Skagens myldrende gader og et unikt naturfænomen på Jyllands spids - Skagen har alt
Søg efter sommerhus
Feriepartner Danmark
Filtrering
Afstand til strand/kyst i meter
  • Swimmingpool
  • Spabad

Soverum

Badeværelse

Søg på Hus-ID. / Adresse

Danmarks nordligste by

Det er ikke for ingenting, at Skagen er en af de mest populære feriedestinationer i Danmark.

Ikke blot er her en storslået natur, perfekt til aktiviteter for hele familien, dejlige strande og spændende seværdigheder i naturen, et legendarisk kunstnermiljø og spændende attraktioner inden for rækkevidde.

Skagen er også en sprudlende ferieby med en charmerende gammel bydel, et livligt havnemiljø - og en helt unik spids.

Specialbutikker

Hvis shoppelysten melder sig på din sommerhusferie, kan du være ganske rolig. 

Du finder et hyggeligt butiksliv med flere specialbutikker i Skagen, hvor du kan købe alt lige fra de danmarkskendte Skagen-ure over kaffe og delikatesser til beklædning, souvenirs og indretning.

Her er butikker til flere timers shopping, og om sommeren emmer Skagens gader af liv fra de mange handlende.

Fisk på menuen

Når sulten melder sig. er der ikke langt til nærmeste spisested.

På Skagens mange caféer, kroer og restauranter er der frisk fisk og skaldyr, Skagen-skinke, økologiske Angus-steaks og lokalfremstillede lækkerier på menuen.

Hvad enten du er til et hurtigt måltid på vej til stranden, en helstøbt oplevelse på et af Skagens berømte badehoteller, gourmet eller fiskebuffet, så kan du godt regne med at få dit behov opfyldt.

Skagen har også sit eget bryghus, der er meget populært både blandt lokale og turister. Sving forbi her og smag på velsmagende gyldne og mørke specialøl, pilsnere og årstidsøl. 

Gl. Skagen

Gl. Skagens ikoniske gule huse med røde teglsten står for mange som symbolet på Skagen. Og det er også hér, du finder den ægte Skagensstemning, som mange kommer tilbage for år efter år.

Den gamle bydel var tidligere centrum i Skagen, dengang byen var fiskerleje. I dag er Gl. Skagen en smuk, æstetisk, rolig og eksklusiv bydel.

Bydelen huser flere af byens traditionsrige badehoteller, nogle af byens bedste restauranter og kun omkring 30 fastboende, så feriestemningen hersker året rundt i Gl. Skagen.

Fra Solnedgangspladsen kan du iagttage den smukkeste solnedgang over Vesterhavet, ligesom Kikkerbakken, hvor det imponerende sømærke troner, også er en god udkigspost.

Havnens røde pakhuse

Næsten lige så ikoniske som Gl. Skagens gule murstenshuse er de røde pakhuse med de hvide vinduer på hver sin side af havnebassinet på Skagen Havn.

De røde træbygninger blev opført i 1905-1907, samtidig som Skagens første rigtige havn kom til, og afløste de skure på stranden, som egnens fiskere hidtil havde benyttet.

Pakhusene var til stor glæde for fiskerne i mange år, men siden da er caféer og restauranter flyttet ind i de huse, der skulle blive et forbillede for moderne havnebyggeri.

I dag kan du nyde frisk fisk, skaldyr og kolde øl i og uden for de legendariske træhuse med udsigt til havnens hektiske liv med fiskekuttere, havneliv, krydstogtskibe, lystbåde og industri.

Et ben i hvert hav på Grenen

På Jyllands spids, og for enden af det europæiske fastland, venter verdens ende i form af en strimmel sand omgivet af brusende hav.

På Skagens Gren kan du mærke naturens mægtige kræfter på tætteste hold, som bølgerne fra de to have - Skagerrak og Kattegat - slår ind over den smalle strimmel af sand og holder den i evig bevægelse.

Grenen er en af de mest imponerende naturseværdigheder i Danmark, og faktisk kan du kun opleve at stå med et ben i hvert hav fem andre steder i verden.

Du kan være heldig at spotte områdets sæler, som ofte raster på stranden midt i vrimlen fra de mange turister, ligesom Grenen også er Nordeuropas bedste træksted for rovfugle i foråret.

Tag en tur ud til Skagens Gren med Sandormen, den legendariske traktorvogn, der i mere end 50 år har fragtet turister ud til Jyllands spids.

Vælger du at gå derud passerer du blandt andet maleren Holger Drachmanns grav i klitterne.

Grenen er den yderste spids af Skagen Odde, og du kan blive meget klogere på dens historie på Skagen Odde Naturcenter.

Luk