Logo_Web

Moderne kva­li­tets­som­mer­hus i Houvig på skovklædt na­tur­grund

Hus-ID: 117
Spættedalen 1, Houvig
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Lækre luksus­de­tal­jer og naturskønne om­gi­vel­ser er flot forenet på Spættedalen 1 ved Houvig Strand. Dette moderne livs­ny­der­som­mer­hus på 108 m2 har en stilfuld in­dret­ning såvel som et dejligt wel­l­nes­sområde på terrassen, og når I bevæger jer væk fra den skovklædte grund, har I kun fem minutters gang til det mægtige Vesterhav.

Indendørs

Den høje kvalitet kan mærkes lige fra ankomsten, når I ser som­mer­hu­sets elegante, mørke facade mellem na­tur­grun­dens træer. Facadens store vin­du­es­par­ti­er trækker naturen helt ind i huset, så når I laver mad i det åbne køkken eller slænger jer i stuens sofa nær brændeovnen, har I udsigt til det grønne. Ved op­holds­af­de­lin­gens spi­se­af­snit har I en god alkove at hygge jer i, og husets store hems kan sikkert hurtigt blive udnævnt som børnenes fo­re­truk­ne hule. En rummelig entré og et lækkert brusebadeværelse hører også med til planløsningen, og på de tre soveværelser kan I se frem til en god nats søvn i de kom­fortab­le senge.

Udendørs

Når vejret er godt, er som­mer­hu­sets store na­tur­grund det ul­ti­ma­ti­ve fe­ri­e­pa­ra­dis. Børn og barnlige sjæle kan gå på opdagelse mellem de krogede træer og buske, og på græsset såvel som på den delvist overdækkede terrasse har I mange skønne op­holds­plad­ser og lækroge at vælge imellem inklusiv et shelter, hvor I kan tilbringe natten under stjer­ne­him­len, mens Ve­ster­ha­vet bruser i det fjerne. Det al­ler­bed­ste er nu næsten ter­ras­sens wellness-fa­ci­li­te­ter, for i forlængelse af husets badeværelse finder I nemlig en udebruser og en stor sauna med pa­nora­mavin­due. Mellem træerne står et vild­marks­bad, så hvis I ikke er i humør til en frisk hav­duk­kert, kan I læne jer tilbage i det varme vand.

Bemærk, at ude­bru­se­ren og vild­marks­ba­det ikke er til rådighed i vin­ter­pe­ri­o­den pga. frost.

Be­lig­gen­hed

Det at­trak­ti­ve som­mer­hu­s­område ved Houvig Strand er det helt rette valg, hvis I gerne vil have nem adgang til vandet og den fri natur. Ve­ster­ha­vet venter bare 450 meter væk, og hvis I vil opleve ve­st­ky­stens kuperede klit­land­ska­ber, det rige fugleliv ved Stadil Fjord eller Holmsland Klits flade landskab ud mod Ringkøbing Fjord, bor I helt rigtigt. Houvig ligger lige nord for Søndervig, og hvis I vil spille golf eller i tropisk badeland, kan det lade sig gøre her i den hyggelige badeby. På cykel kan I følge den gode cykelsti til Ringkøbing eller følge na­turstien hele vejen til Hvide Sande, der er et eldorado for både surfere og lyst­fi­ske­re.

GRATIS! Udlån af bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hund­e­sen­ge til udlån (kan hentes og afleveres hos Fe­ri­e­part­ner Hvide Sande)

EL-bil opladning: Tjek op­lys­nin­ger­ne husets fa­ci­li­te­ter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.




Andre faciliteter

6 voksne
8 m² An­nek­s­a­re­al
108 m² Hus
Bygget i 2019
Vild­marks­bad
Elkedel
Emhætte

Rum

Alkove
Anneks
Ba­de­væ­rel­se
Entré
Hems
Køkken-alrum
Soverum : 3
Stue

Afstande

450 m til kysten
2,0 km til re­stau­rant
1,1 km til golfbane
2,0 km til svømmehal
2,4 km til fjorden

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

  • Vand inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Søndervig

Nyt billede på vej-caveat.jpg
MÆRK den friske ve­sten­vind, OPLEV en historisk bunker, og NYD roen i klitterne over de smukke hvide sand­stran­de. Mu­lig­he­der­ne er mange her i Søndervig, en historisk og moderne badeby, med puls, gode spi­se­ste­der og masser af ak­ti­vi­te­ter for alle. Hos Fe­ri­e­part­ner Søndervig ønsker vi jer den bedste ferie. VELKOMMEN til Klitterne, heden og badebyen Søndervig.
Feriepartner Søndervig