Logo_Web

Vi er klar ved telefonen til at hjælpe

38 lokale bureauer fordelt over hele landet – alle årets dage fra kl. 9-22.

Find dit lokale bureau

Sommerhus i Søndervig

Strand med udsigt til vand ved Søndervig
Søndervig

Når du lejer sommerhus i Søndervig, kan du nyde ferien i en af Danmarks ældste badebyer, der har alt, hvad du kan ønske dig for en ferie på den jyske vestkyst. Søndervig ligger i smør­hul­let mellem Ve­ster­ha­vet og Ring­kø­bing Fjord og er blandt de mest populære fe­ri­e­om­rå­der i Danmark. Her er du omgivet af brede sand­stran­de, smukke na­tu­rom­gi­vel­ser og sjove op­le­vel­ser for hele familien. På den måde kan Søndervig hurtigt blive det perfekte sted til din næste ferie i sommerhus.

Søndervig Strand er uden tvivl et af byens mest populære kendetegn, og når du vælger at leje sommerhus i Søndervig, kan du gå til og fra stranden, som det passer dig. Ja, her kan du boltre dig på den ki­lo­me­ter­lan­ge brede sand­strand med udsigt til Ve­ster­ha­vet og dets store, vilde bølger. Søndervig byder desuden på særpræget natur, der inviterer til en aktiv ferie i det vestjyske. Vi har et bredt udvalg af skønne fe­ri­e­lig­he­der og dejlige som­mer­hu­se i Søndervig, der alle giver dig rig mulighed for at nyde alt det, som Søndervig har at byde på. Her kan du slappe af til lyden af bølgebrus, drage på eventyr i frodige skov­om­rå­der nær Ring­kø­bing Fjord og nyde vaskeægte dansk fe­ri­estem­ning i den livlige bymidte.

Med base i et dejligt sommerhus i Søndervig venter en helt særlig ferie fuld af gode fe­ri­e­min­der for både børn og voksne.

Find et sommerhus i Søndervig

Vi har en håndfuld skønne fe­ri­e­lej­lig­he­der og et bredt udvalg af som­mer­hu­se i Søndervig. I vores udvalg har du bl.a. mulighed for at leje et hund­e­ven­ligt sommerhus, sommerhus med pool, sommerhus med sauna eller sommerhus med spa. Gå på opdagelse i vores udvalg af som­mer­hu­se i Søndervig, og find det rigtige sommerhus til din kommende ferie.

Se alle sommerhuse i Søndervig
  • Vestjylland, Søndervig
  • 8 gæster

Feriehus med pool, wellness og skønne uderum nær Ve­ster­ha­vet

Fra 7.406 kr./ugeSe mere
Inkluderet i prisen:
  • Forsikring
  • Rengøring
  • Vestjylland, Søndervig
  • 4 gæster

Hyggeligt sommerhus i Klegod – ud­sigts­bænk med kig til Ve­ster­ha­vet

Fra 4.696 kr./ugeSe mere
Inkluderet i prisen:
  • Forsikring
  • Rengøring
  • Vand
  • Vestjylland, Søndervig
  • 8 gæster

Sommerhus i første klitrække i Houvig med spa og sauna

Fra 7.001 kr./ugeSe mere
Inkluderet i prisen:
  • Forsikring
  • Rengøring
  • Vand
  • Vestjylland, Søndervig
  • 4 gæster

Flot renoveret sommerhus med vild­marks­bad og stor na­tur­grund

Fra 5.598 kr./ugeSe mere
Inkluderet i prisen:
  • Forsikring
  • Rengøring
  • Vand

Ferie i sommerhus – gå på opdagelse i og omkring Søndervig

Som­mer­hus­ud­lej­ning i Søndervig er uden tvivl populært  og det forstår vi godt! Søndervig er nemlig en herlig fe­ri­e­desti­na­tion, der ligger lige ud til Ve­ster­ha­vet. Her kan du nyde ferien i sommerhus tæt på strand, naturen og sjove ak­ti­vi­te­ter for både børn og voksne. Og det bedste er, at vi har en masse char­me­ren­de som­mer­hu­se drysset ud over det vestjyske landskab. I Søndervig finder du flere dejlige fe­ri­e­om­rå­der, der kan indfri enhver feriedrøm. Hvert område har noget for­skel­ligt at byde på og kan på hver sin måde danne rammerne for en dejlig ferie i sommerhus.

Nord for Søndervig Centrum kan du bl.a. leje et sommerhus i Lodberg Hede og et sommerhus i Houvig. Begge områder er kendt for den smukke natur, fredelige om­gi­vel­ser og hi­sto­ri­ske bun­ke­ran­læg fra Anden Ver­denskrig. I både Lodberg Hede og i Houvig kan du altså kombinere din ferie med af­slap­ning og hi­sto­ri­ske for­tids­min­der. Du kan også drage syd fra Søndervig og nyde ferien i et sommerhus i Klegod eller i Holmsland. Begge områder ligger lige ud til Ring­kø­bing Fjord og byder på smukke land­ska­ber og snoede stier, der inviterer til lange gåture i naturen. Her kan du og familien uden tvivl få mange timer til at gå med at nyde om­gi­vel­ser­ne og den fan­ta­sti­ske udsigt ud over vandet. Området Holmsland er desuden særligt kendt for den 40 km. lange klit­plan­ta­ge kaldet Holmsland Klit, der strækker sig fra Søndervig og ned til Ny­min­de­gab. Holmsland Klit er et populært ud­flugts­mål, og hvis du vælger at leje et sommerhus i Holmsland, må du endelig ikke snyde dig selv for at opleve denne smukke klit­plan­ta­ge.

Du kan også nyde ferien og mærke fe­ri­estem­nin­gen brede sig i et sommerhus i Søndervig strand og by (Søndervig Centrum), der byder på masser af charme, gode spi­se­ste­der, hyggelige caféer og lokale for­ret­nin­ger. Bymidten i denne char­me­ren­de badeby er herlig hele året rundt, hvor mange glade gæster fra nær og fjern kommer for at holde ferie. Dog emmer Søndervig by af noget helt særligt i som­mer­pe­ri­o­den, hvor byen summer af ekstra liv i de små gader med de hi­sto­ri­ske gamle bygninger.

Husk på, uanset hvor i Søndervig du vælger at leje sommerhus, er du altid tæt på Søndervig Strand, der snor sig op ad Ve­st­ky­sten. Med en ferie i sommerhus i Søndervig har du derfor altid rig mulighed for at slappe af og nyde livet på denne populære hvide sand­strand.

6 områder
Udsigt over Hee i Søndervig

Sommerhus i Hee

Hee er en hyggelig by omgivet af skov, fjord og åbne marker – perfekt til en afslappende sommerhusferie i naturskønne omgivelser. Her finder du smukke vandre- og cykelruter, masser af frisk luft og er tæt på strand og hav. Kun en kort køretur fra sommerhuset kan du opleve brede sandstrande og det brusende hav ved Vesterhavet. Hee er perfekt til børnefamilien, der søger aktiviteter uden for sommerhuset. Besøg fx Hee Camping og Familiepark West, der byder på et inden- og udendørs badeland og en hyggelig lille fiskesø, hvor du kan være heldig med snøren. Trænger du til byliv, er der kun 7 km til Ringkøbing. Hop i bilen, og nyd en hel dag med cafeer, butikker og hyggelig havnestemning. Uanset om du søger en aktiv ferie i naturen eller ren afslapning i din sommerhusferie, kan du finde det her.

Strand med flot blå himmel i Vestjylland_Søndervig_Holmsland

Sommerhus i Holmsland

Holmsland er perfekt, hvis du vil kombinere Ringkøbings byliv med en roligere, tilbagetrukket base. Naturen er storslået og indbyder til en ferie med masser af udeliv og udflugter. Følg fx den smukke fjordsti, som tager dig forbi en af Danmarks fineste middelalderkirker og åbenbarer fantastiske udsigter. Besøg også Ringkøbings midtby og den charmerende gågade med butikker, caféer og smukke bindingsværkshuse. Her er rig mulighed for at købe lokal kunst og kunsthåndværk, idet byen de senere år er blevet hjemsted for en række kunstnere, der gemmer sig i de snævre, brostensbelagte gader ned mod havnen.

Landskab med sand ved Houvig

Sommerhus i Houvig

Med en ferie i et sommerhus i Houvig nær Søndervig i Vestjylland har du rig mulighed for at kombinere din ferie med naturoplevelser, kulturelle seværdigheder og tilbageblik i dansk historie. Og med en beliggenhed direkte ud til det brusende Vesterhav, kan du hoppe i bølgerne som det passer dig og slikke sol omgivet af klitlandskaber og vuggende marehalm. Når du lejer et sommerhus i Houvig, kan du nyde den skønne udsigt over vandet, dyrke alverdens vandsportsaktiviteter og tage på vandreture i naturen. Området gemmer på en masse snoede stier, der viser dig vej rundt i landskabet. Med base i et sommerhus i Houvig befinder du dig desuden kun et stenkast – eller nærmere bestemt knap 6 km. – fra feriebyen Søndervig.

Klitter og huse i Klegod

Sommerhus i Klegod

En ferie i sommerhus i Klegod nær Søndervig er indbegrebet af vaskeægte badeferie. Her kan du nyde ferielivet på de kilometerlange sandstrande med adgang til Vesterhavets brusende bølger. Stranden og havet er uden tvivl et af områdets populære samlingspunkter. Ja, selv i vinterhalvåret hopper mange i bølgen blå, og det bliver endda markeret med den årlige Vinterbadefestival, hvor lokale og feriegæster kan få et koldt gys i bølgerne. Så hvis du lejer et sommerhus i Klegod i de kolde måneder, skal du endelig ikke snyde dig selv for denne særlige oplevelse. Med base i et sommerhus i Klegod er du tæt på Søndervig – Vestjyllands populære ferieby. Tag en afstikker fra sommerhuset i Klegod, og oplev Søndervigs charmerende handelsliv med lokale butikker og spisesteder.

Bro over vandet i Lodbjerg Hede

Sommerhus i Lodberg Hede

Som et idyllisk og roligt fristed mellem Stadil Fjord, Vest Stadil Fjord og Vesterhavet ligger Lodbjerg Hede. Miljøet omkring fjordene med små naturhavne, badebroer og bålpladser skaber en helt særlig stemning, og til den anden side ligger det brusende og betagende Vesterhav. Naturen, som er præget af heder, plantager, skovområder og klitlandskaber, er oplagt at udforske til fods eller på cykel, men du kan også hoppe i en kano eller kajak og sætte kurs mod eventyrlige oplevelser til søs. Endelig kan du besøge den stemningsfulde og charmerende sommerby Søndervig, som ligger bare et stenkast væk.

Børn som løber i vandet ved solnedgang i Vestjylland_Søndervig_Søndervig

Sommerhus ved Søndervig Strand og by

Søndervig er kendt for sin fantastiske strand og charmerende by. Den brede sandstrand, der ligger en kort gåtur fra byens centrum, slanger sig op ad Vestkysten, så langt øjet rækker. Her er rigeligt plads til de mange feriegæster, der hvert år lægger vejen forbi, og uanset om du er til badning, boldspil, drageflyvning eller bare gerne vil dase i det bløde sand, er denne særlige perle helt perfekt. Oppe i byen finder du butikker, caféer, supermarkeder og spisesteder, og der er rig mulighed for at smage på lokale specialiteter. Kort sagt har Søndervig alt, hvad hjertet begærer, til en dejlig sommerhusferie.

Herlige op­le­vel­ser for hele familien i og omkring Søndervig

Når du holder ferie i et sommerhus i Søndervig, kan du og familien nyde jeres ferie i en base tæt på mange sjove ak­ti­vi­te­ter og herlige op­le­vel­ser for store og små. I og omkring Søndervig venter nemlig både museer, legeland, naturrige op­le­vel­ser og flere kul­tu­rel­le se­vær­dig­he­der.

Tag fx hele familien med til Fri­lands­mu­se­et Hjerl Hede, der er et levende museum og en sjov oplevelse for hele familien. På Hjerl Hede Fri­lands­mu­se­um kan du opleve, hvordan livet blev levet i Danmark tilbage fra 1600- til 1900-tallet, hvilket uden tvivl sætter nutidens hverdag i per­spek­tiv. Du kan også tage forbi Søndervig Skul­p­tur­festi­val, der bliver afholdt hvert år fra maj til oktober. Under festi­va­len kan du se en masse im­po­ne­ren­de skul­p­tu­rer, og du kan ikke andet end blive fa­sci­ne­ret over de mange kre­a­tio­ner lavet i sand.

Når du lejer et sommerhus i Søndervig, er det oplagte ud­flugts­mål uden tvivl Lyngvig Fyr. Lyngvig Fyr er et af de mest ikoniske vartegn på Ve­st­ky­sten og ligger mellem Søndervig og Hvide Sande. Fyrtårnet blev opført tilbage i 1906, er 38 meter højt og byder på en fan­ta­stisk udsigt over både havet, fjorden og de bølgende klit­land­ska­ber.

Trænger familiens mindste til at brænde krudt af, byder Søndervig også på fart over feltet og leg dagen lang. Tag hele familien med i Monky Tonky Land eller Adventure Park, der byder på en masse sjov og ballade for barnlige sjæle i alle aldre. Monky Tonky Land ligger i Søndervig, mens Adventure Park ligger mellem Søndervig og Ring­kø­bing.

Søndervig er desuden kendt for sin årlige vin­ter­ba­de­festi­val, Søndervig Vin­ter­ba­de­festi­val. Hvert år på årets sidste dag er den brede sand­strand i Søndervig et træk­pla­ster for områdets lokale og mange fe­ri­e­gæ­ster, der gerne vil have et koldt gys i Ve­ster­ha­vets vilde bølger. Ba­de­festi­va­len er en stor be­gi­ven­hed med fælles op­varm­ning, nytårs­bob­ler og meget mere.

Aktiv ferie med base i et sommerhus i Søndervig

Når du lejer sommerhus i Søndervig, finder du mange oplagte mu­lig­he­der for en aktiv ferie. Med en be­lig­gen­hed mellem Ve­ster­ha­vet og Ring­kø­bing Fjord er der nemlig rigeligt at tage sig til, hvis du er typen, der bl.a. holder af lyst­fi­ske­ri og vandsport. Nær Søndervig finder du nemlig mange gode surfspots, hvor du kan prøve kræfter på sur­f­bo­ar­det og slå dig løs i bølgen blå på Ve­ster­ha­vet. Og samtidig befinder du dig ganske tæt på rolige om­gi­vel­ser midt i den smukke vestjyske natur ved Ring­kø­bing Fjord, hvor du kan slå dig ned og kaste snøren i vandet.

Med en ferie i et af vores mange som­mer­hu­se i Søndervig har du rig mulighed for at drage på eventyr i det grønne  uanset om det er i van­dre­støv­ler eller på jern­he­sten. Her­om­kring gemmer sig nemlig mange snoede stier, der viser dig vej rundt i land­ska­bet. Og hvis du ikke har mulighed for at slæbe din egen cykel med på ferien, kan du leje cykler i Søndervig til en rimelig pris.

Er du typen, der holder af at spille golf, er Søndervig også en oplagt fe­ri­e­desti­na­tion. Mellem Søndervig og Ring­kø­bing ligger Adventure Park, der bl.a. tilbyder Adventure Golf. Adventure Golf-banen er yderst smuk og indrettet, så alle kan være med.

Hvide Sande er lige rundt om hjørnet

Søndervig ligger i ganske kort afstand til badebyen Hvide Sande, der ligesom Søndervig, byder på en bred sand­strand og herlige om­gi­vel­ser med skøn natur mellem Ve­ster­ha­vet og Ring­kø­bing Fjord. Ganske tæt på Hvide Sande finder du Holmsland Klit. Hvis du derfor alligevel er på en af de lange ture i dette fa­sci­ne­ren­de klit­land­skab, kan du med fordel lægge vejen forbi den char­me­ren­de badeby, Hvide Sande.

Og husk på, vi har også et bredt udvalg af char­me­ren­de som­mer­hu­se i Hvide Sande. Hvis du overvejer at leje et sommerhus i Hvide Sande, kan du se vores udvalg her.

Sommerhusudlejning i Søndervig – book hos Feriepartner

I vores udvalg finder du flere skønne som­mer­hu­se i Søndervig tæt på strand, natur og mange ak­ti­vi­te­ter for børn og voksne. Af den grund er som­mer­hus­ud­lej­ning i Søndervig også yderst populært blandt fe­ri­e­gæ­ster fra ind- og udland. Søndervig er bl.a. kendt for sin brede sand­strand, og mange af vores som­mer­hu­se i Søndervig ligger faktisk også ganske tæt på Søndervig Strand.

Når du lejer et af vores som­mer­hu­se i Søndervig, er du altså ga­ran­te­ret en ferie med plads til dasedage i sandet, duften af havvand og mu­lig­he­den for at hoppe i bølgerne flere gange om dagen. Samtidig byder Søndervig på meget mere end badeferie. Langs Danmarks vestkyst finder du flere kul­tu­rel­le se­vær­dig­he­der, hi­sto­ri­ske fund og sjove ak­ti­vi­te­ter for legesyge sjæle i alle aldre. Og når du lejer et af vores som­mer­hu­se i Søndervig, kan du komme til rigtig meget af det.

En ferie i et sommerhus i Søndervig byder på mange mu­lig­he­der, og det er helt op til dig, hvordan din ferie skal udfolde sig.

Loading...