Logo_Web

Stort og velholdt sommerhus i at­trak­tivt område nær Ve­ster­ha­vet

Hus-ID: 163
Nordlysvej 9, Søndervig Strand og By
8 gæster
4 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Med fire soveværelser, to badeværelser og et stort op­holds­rum kan I nemt samles op til otte personer i dette store kva­li­tets­hus, der ligger i et populært som­mer­hu­s­område syd for Søndervig. Ude er der god plads til leg og af­slap­ning på na­tur­grun­den, og Ve­ster­ha­vet venter bare 500 meter væk.

Indendørs

Det 113 m2 store sommerhus er hyggeligt og funk­tio­nelt indrettet, og efter seneste renove­ring i 2021 fremstår rummene lyse og ind­by­den­de. I køkkenet har I op­va­ske­ma­ski­ne og alt det andet, I behøver for at diske op med lækre måltider, og takket være den åbne for­bin­del­se til stuen kan I nemt skrælle kartofler og hyg­ge­snak­ke med familien på samme tid. Nær køkkenet står et langbord med plads til otte personer, og i so­faaf­de­lin­gen sørger sofaerne og lænestolene for, at I alle kan sidde kom­forta­belt. Der er både fladskærms-tv og brændeovn i stuen, og på det ene badeværelse hører saunaen til en af de hyg­ge­ska­ben­de detaljer. De fire soveværelser får planløsningen til at fungere optimalt for to børne­fa­mi­li­er eller en ferie sammen med bedsteforældrene.

Udendørs

Rundt om som­mer­hu­set venter en sandkasse, et gyn­ge­sta­tiv og flere ter­ras­se­områder – inklusiv en sydvendt hyggekrog, der ligger godt i læ mellem husets længer. Mod øst ligger der en overdækket terrasse, og I kan også sætte jer på vestsiden for at se solen sænke sig langsomt ned bag klitterne. I har gode havemøbler, lig­ge­sto­le og en grill til rådighed, og både na­tur­grun­den og det omgivende he­deland­skab giver jer en køn ramme om dri­ver­li­vet. Som en nyhed i 2024 er der blevet sat et skur op med en ekstra køle- og fryseskab samt 3 stik­kon­tak­ter, der giver mulighed for at oplade elcykler i et aflåst skur.

Børne­ven­ligt sommerhus
Som­mer­hu­set er meget børne­ven­ligt. Der er på det ene badeværelse en pus­le­plads og en va­ske­ma­ski­ne. Derudover er der en højstol og en barneseng til rådighed. Udenfor er der et gyn­ge­sta­tiv og en sandkasse, som børnene kan boltre sig med. Den store na­tur­grund er ideel til leg og boldspil. Hvis I elsker at bade hele året, er Lalandia i Søndervig et besøg værd. Det ligger blot 2 km fra huset.

Be­lig­gen­hed

Nord­lys­vej ligger i et at­trak­tivt som­mer­hu­s­område, der breder sig på Holmsland Klit lige syd for Søndervig. I har nem adgang til den hyggelige badebys centrum, hvor I kan gå på re­stau­rant eller slentre fra butik til butik med en stor is i hånden – eller hvad med et slag minigolf eller en tur i badeland? I kan også bruge hele dagen på Søndervig Strand, der er en af ve­st­ky­stens dejligste ba­de­stran­de. Fra som­mer­hu­set tager det ikke meget mere end fem minutter at gå til Ve­ster­ha­vet, og hvis I vil hen til den lokale put and take-sø eller krydse Ringkøbing Fjord via Bagges Dæmning, kan det også nemt lade sig gøre. Fra toppen af Lyngvig Fyr har I det flotteste pa­nora­ma­vue over Holmsland Klit, og i fi­sker­by­en Hvide Sande kan I købe stort ind hos røgerierne eller prøve surfing og andre sjove vand­sport­sak­ti­vi­te­ter.

GRATIS! Udlån af bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hund­e­sen­ge til udlån (kan hentes og afleveres hos Fe­ri­e­part­ner Hvide Sande)

EL-bil opladning: Der er stik til El-bil ved dette hus, hvor der er mulighed for at oplade sin el-bil, hvis kabel med­brin­ges i form af et CEE-stik.



Andre faciliteter

8 voksne
113 m² Hus
Bygget i 1978
Renoveret i 2021
Elvarme
Elkedel

Rum

Ba­de­væ­rel­se : 2
Køkken-alrum
Skur / Udhus
Soverum : 4
Stue

Afstande

500 m til kysten
1,9 km til re­stau­rant
3,4 km til golfbane
2,5 km til svømmehal
1,7 km til fjorden

Regler

Husdyr ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

  • Vand inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Søndervig

Nyt billede på vej-caveat.jpg
MÆRK den friske ve­sten­vind, OPLEV en historisk bunker, og NYD roen i klitterne over de smukke hvide sand­stran­de. Mu­lig­he­der­ne er mange her i Søndervig, en historisk og moderne badeby, med puls, gode spi­se­ste­der og masser af ak­ti­vi­te­ter for alle. Hos Fe­ri­e­part­ner Søndervig ønsker vi jer den bedste ferie. VELKOMMEN til Klitterne, heden og badebyen Søndervig.
Feriepartner Søndervig