Logo_Web

To­tal­renove­ret sommerhus 300 meter fra Houvig Strand

Hus-ID: 089
Mågedalen 36, Houvig
5 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
1 stk husdyr

Dette dejlige sommerhus, der er blevet to­tal­renove­ret i 2021, ligger højt i det kuperede kyst­land­skab ud mod Houvig Strand. Ve­ster­ha­vet venter bare en kort gåtur væk, og derhjemme på terrassen har I den fineste udsigt over områdets ma­re­halm­s­klædte klitter, når I slapper af i ha­ve­sto­le­ne.

Indendørs

Efter en to­tal­renove­ring i 2021 fremstår alle rum i huset lyse og ind­by­den­de. Det pæne badeværelse er med bruser, va­ske­ma­ski­ne og gulvvarme, og i køkkenet har I alt det nødvendige for at lave dejlig mad. Mens I står og kok­ke­re­rer, er der endda mulighed for at hyg­ge­snak­ke med resten af fe­ri­e­sel­ska­bet, for køkkenet er en in­te­gre­ret del af stuen, der er udstyret med spisebord, so­faaf­de­ling og et læsehjørne nær brændeovnen. Et stort Smart TV sørger for un­der­hold­ning, når der rigtigt skal slappes af, og der er også god wi-fi-for­bin­del­se, hvis I vil følge med i nyhederne eller undersøge, hvad der foregår af be­gi­ven­he­der i Søndervig og omegn. Som­mer­hu­set byder for øvrigt på tre gode soveværelser, og i det aflåselige anneks har I plads til at opbevare surfgrej eller andet udstyr.

Udendørs

Syd og vest for som­mer­hu­set breder et stort ter­ras­se­miljø sig, og I får nemt ved at smutte herud, for I har direkte adgang til det fri fra stuen og to af soveværelserne. Huset ligger højt, så når I sidder her, har I den fineste udsigt til det smukke landskab, og samtidig giver klitterne og afskærmningen jer for­nem­mel­sen af at sidde i ret ugenerede om­gi­vel­ser. Ved skuret er der for øvrigt et 230 volt stik, hvis I har brug for at oplade elbilen.

Be­lig­gen­hed

Som­mer­hu­set ligger roligt placeret på en lukket vej, og knap 150 meter væk kan I følge stierne ud i klitterne på vej ned mod Houvig Strand. Det tager kun få minutter at gå ud til kysten, så hvis I gerne vil have en mor­gen­duk­kert, men også se solen gå ned i Ve­ster­ha­vet om aftenen, behøver I ikke holde jer tilbage. Fra som­mer­hu­set har I for øvrigt nem adgang til den lokale bager, der har åbent i højsæsonen, og både Holmsland Klit Golf, den nærmeste fiskesø og Søndervigs hyggelige bymidte er lige i nærheden.

GRATIS! Udlån af bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hund­e­sen­ge til udlån (kan hentes og afleveres hos Fe­ri­e­part­ner Hvide Sande)

EL-bil opladning: Tjek op­lys­nin­ger­ne på husets fa­ci­li­te­ter, om det er tilladt at oplade EL-bilen

Andre faciliteter

5 voksne
1 stk husdyr
67 m² Hus
Bygget i 1985
Renoveret i 2021
Udsigt over landskab
Elvarme

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken-alrum
Skur / Udhus
Soverum : 3
Stue

Afstande

300 m til kysten
2,5 km til re­stau­rant
1,5 km til golfbane
2,5 km til svømmehal
2,1 km til fjorden

Regler

Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

  • Vand inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Søndervig

Nyt billede på vej-caveat.jpg
MÆRK den friske ve­sten­vind, OPLEV en historisk bunker, og NYD roen i klitterne over de smukke hvide sand­stran­de. Mu­lig­he­der­ne er mange her i Søndervig, en historisk og moderne badeby, med puls, gode spi­se­ste­der og masser af ak­ti­vi­te­ter for alle. Hos Fe­ri­e­part­ner Søndervig ønsker vi jer den bedste ferie. VELKOMMEN til Klitterne, heden og badebyen Søndervig.
Feriepartner Søndervig