Logo_Web

Vi er klar ved telefonen til at hjælpe

38 lokale bureauer fordelt over hele landet – alle årets dage fra kl. 9-22.

Find dit lokale bureau

Sommerhus i Blekinge

Adobestock 322924278
Blekinge
Blekinge er et af Sveriges mindste områder med over­pro­por­tio­nalt meget at byde på - også hvad angår som­mer­hu­se. Land­ska­bet i Blekinge er frodigt med vilde skove og hemmelige søer, hvor du kan sejle i kano eller padle. Lak­se­fi­ske­ri i Mör­rumså­en er in­ter­na­tio­nalt anerkendt, og i Laxens Hus kan du både købe udstyr og få tips til fiskeri i området.
5 områder
Adobestock 32092395

Sommerhus i Karlshamn

Den char­me­ren­de kystby Karlshamn ligger idyllisk ud til Østersøen med et om­fat­ten­de skær­gårds­om­rå­de. Det gør Karlshamn til en populær fe­ri­e­desti­na­tion, især om sommeren. Kul­turkvar­te­ret med den tidligere pun­ch­fa­brik og det nuværende pun­chmu­se­um samt flere røde træhuse fra det 18. år­hund­re­de, er et at­trak­tivt mål for dags­ud­flug­ter. I det 19. år­hund­re­de forlod mange emi­gran­ter Blekinge og Småland til fordel for Amerika via Karlshamn, og “Utvan­drar­monu­men­tet” fra 1959 i Ham­n­par­ken mindes denne store ud­van­dring. Herfra er det værd at gå en tur langs strand­pro­me­na­den til Vägga og Karls­hamns Kal­l­bad­hus. Lige ved indgangen til Karls­hamns havn ligger Fris­hol­men, en fæst­ningsø, som der er fær­ge­for­bin­del­se til.
IMG_5273.jpg

Sommerhus i Karlskro­na

Karlskro­na er bedst kendt for sin flådehavn, som har været på UNESCO's ver­dens­arvs­li­ste siden 1998. Byen blev grundlagt i 1680 og er et usæd­van­ligt vel­be­va­ret eksempel på en europæisk flådeby. Med sine be­fæst­nin­ger, store pladser og bou­le­var­der samt den gamle bymidte med to ba­rok­kir­ker og Ad­mira­li­tetskir­ken vidner Karlskro­na om den lands­dæk­ken­de betydning, byen engang havde. Björk­hol­men er et af byens mest maleriske kvarterer. Karlskro­na er også et godt ud­gangs­punkt for en tur i skær­går­den. Øen Dragsö med odden Brän­da­holm er også et besøg værd. Husene i området er alle malet i røde og hvide farver, og udsigten til Brän­da­holm er et populært fotomotiv, hvor de ikoniske svenske træhuse står tæt sammen og skaber et idyllisk landskab.
Adobestock 293565385

Sommerhus i Olofström

Et ægte kano-hotspot er Olofström, som ofte omtales som »Syds­ve­ri­ges sidste vildmark«. Olofström ligger direkte ved Blekinges største sø, Halen, hvor det lokale ka­no­cen­ter har et væld af både til udlejning. Her starter et af de bedste og mest varierede ka­no­om­rå­der i Syds­ve­ri­ge, med i alt 40 kilometer kanoruter. Na­tur­re­ser­va­tet Halen, med sin vilde natur og en blanding af løv- og nåleskov, er hjemsted for mange dyr som f.eks. fiskeørne og natravne. Området har også meget at byde på for vandrere, f.eks. van­dre­stien “Blekin­ge­le­den”. Om efteråret er der god mulighed for, at plukke bær og svampe. Cyklister kan også nyde “Ban­valls­le­den”, som delvis løber langs tidligere jer­n­ba­nespor. Så hvis du er ude efter en rolig og afslappet ferie omgivet af natur, er dette sted lige det rigtige for dig.
Adobestock 170032516

Sommerhus i Ronneby

Ronneby har formået at bevare sin idylliske landsby atmosfære og stråler i dag som et tra­di­tions­rigt kursted. “Heliga Kors Kyrka” fra det 12. år­hund­re­de, med sine mange vel­be­va­re­de kal­k­ma­le­ri­er fra det 14. og 16. år­hund­re­de, er et besøg værd. Berg­sla­gen-kvarteret omkring kirken med sine vel­be­va­re­de træhuse og bro­stens­belag­te gader er også en omvej værd. Kun få kilometer væk ligger Brunns­par­ken, en lille verden for sig selv, med kurpark, over­dæk­ket gang­om­rå­de, hoteller, caféer og et Na­tur­cen­ter, som fokuserer på naturens mang­fol­dig­hed i Blekinge. I nærheden ligger også Björ­ke­tor­ps runesten og Ham­marskul­le gravplads.
Adobestock 190926482

Sommerhus i Söl­ves­borg

Söl­ves­borg er den ældste by i Blekinge. I byens centrum er Sankt Nikolai Kyrka med sine usæd­van­ligt smukke kal­k­ma­le­ri­er værd at se; det er den største mid­delal­der­kir­ke i provinsen. Siden 2013 er Söl­ves­borgs­bron et andet vartegn for byen, en 760 meter lang bro for fod­gæn­ge­re og cyklister. Da den åbnede, var det den længste fod­gæn­ger­bro i Europa. Den forbinder byens centrum med halvøen Li­ster­lan­det, hvor man kan finde både char­me­ren­de fi­sker­by­er og skønne ba­de­stran­de. Nord for bymidten ligger Ryssber­gets Na­tur­re­ser­vat, som strækker sig over det sko­v­klæd­te Ryssber­get, der er op til 150 meter højt. Na­tur­re­ser­va­tet er hjemsted for en af de største sam­men­hæn­gen­de bøgeskove i landet.
Loading...