Der er gode muligheder for sjove aktiviteter i sommerlandet Danmark. Uanset om børnene ønsker at være aktive, kreative eller bare få en særlig oplevelse, har de danske sommerhusområder noget til dig og din familie.
Hvis du bestiller din ferie gennem Feriepartner, kan du gøre brug af vores rabataftaler. Disse gælder til flere af sommerhusområdernes seværdigheder. Du kan få mere information om vores rabataftaler her.
Tag hele familien afsted til eksempelvis:
BonBon-Land: Her er du garanteret timevis af underholdning for børnene og for de barnlige sjæle.
I BonBon-Land er alle kørende forlystelser gratis, når du har betalt i entréen - og børn under 90 cm er altid gratis.
Parken byder på oplevelser til de mindste som Leofarterne, Ormen og Sprutten, mens de modige voksne og større børn kan prøve Danmarks vildeste Svend Svingarm, Vildsvinet eller måske Cobratårnet. For dig, der ikke behøver helt så meget fart over feltet, er der heldigvis også et stort udbud af fantastiske forlystelser.
Aalborg Zoo: Besøg de eksotiske dyr i Aalborg Zoo, og nyd en sjov dag med hele familien. Med 140 forskellige dyrearter kan du snildt få en hel dag til at gå i den den smukke nordjyske zoo.
Hils på de nysgerrige orangutanger, sig goddag til de legesyge chimpanser og betragt de majestætiske isbjørne. Besøg de eneste afrikanske elefanter i Danmark, der huserer i den afrikanske landsby, hvor du møder autentisk afrikansk natur, dyr fra det store kontinent mod syd og sjove aktiviteter som madlavning og dans.
Eller kom helt tæt på de kælne geder, kig på de langhalsede giraffer og oplev regnskovsstemningen hos papegøjerne, leguanerne og tapirerne i tropehuset.
Nordsøen Oceanarium: Tag på ekspedition i det store oceanarium til syv vidt forskellige destinationer og kom til bunds på det allerdybeste sted i Nordsøen.
Hver destination - som har hvert sit akvarie - afspejler de forskellige livsformer på bunden af det store hav, og undervejs møder du mange særlige fiskearter - fra klumpfisken til kulmulen, fra sælen til sømrokken og fra gråhajen til havtasken.
Lær om livet ombord på en fiskekutter og kravl ind på vraget af en trawler, hvor du skal forberede dig på uhygge i havets dyb, glubske havkatte og store havål.
Kom ned på det allerdybeste sted i Nordsøen og oplev det tykke mørke og det store vandtryk på 725 meters dybde.
Der er er en lang række attraktioner, som bare venter på at blive udforsket - du kan godt begynde at glæde dig allerede nu.
Hvis du er på udkig efter flere god tilbud, kan du også tage et kig på vores miniferie-tilbud og to-personerstilbud.