Dejligt sommerhus i naturskønne omgivelser ved Drøsselbjerg Strand på Sjællands Vestkyst
Hus-ID: SL371Nyd din næste ferie i dette dejlige velholdte sommerhus beliggende i naturskønne omgivelser ved Drøsselbjerg Strand. Her kan du slappe helt af på den skønne terrasse, nyde solen og den friske luft - eller tage en dukkert fra badebroen ved stranden. Området byder på smuk natur, gode fiskemuligheder og spændende udflugter.
Velkommen indenfor: Træd indenfor og mærk straks den afslappede stemning. Fra entréen er der adgang videre til husets tre soveværelser samt badeværelset med bruseniche og vaskemaskine. Husets lyse køkken ligger i forbindelse med spisepladsen og det hyggelige sofahjørne, hvor familien kan samles om aftenen.
Fra opholdsstuen er der direkte adgang til den delvist overdækkede terrasse, der fortsætter rundt om huset til den store terrasse ved indgangen. Her kan du nyde dagens måltider under åben himmel, slappe af i solen eller finde en hyggelig krog i læ med en god bog.
Sommerhuset er indrettet i en lys, hyggelig og komfortabel stil, der danner de perfekte rammer om en afslappende ferie tæt på naturen. Når aftenen falder på, eller vejret indbyder til indendørs hygge, kan du tænde op i brændeovnen og nyde den varme og stemningsfulde atmosfære.
Nyd livet udenfor: Området er meget naturskønt og meget roligt sommerhusområde. Der er flere sidde muligheder ved huset, nogle med delvist overdækning og afskærmning, så du nemt kan nyde solen - og stadig finde læ. Tag en dejlig frisk dukkert, ved stranden, hvor der er opsat badebro i sommerhalvåret. Der er havemøbler og liggestole til rådighed og om aftenen kan du grille en lækker middag på terrassen. Nyd den skønne have, hvor der også er god plads til leg og aktiviteter for børnene.
Kom tæt på de lokale oplevelser: Sommerhuset er beliggende i naturskønne omgivelser ved Drøsselbjerg Strand. Drøsselbjerg på Vestsjælland er et hyggeligt sommerhusområde ved Musholm Bugt og Storebælt. Der findes mange gode fiskepladser langs kysten ud for Drøsselbjerg, hvor vandet er dybt. Der er 4 km til nærmeste indkøb ved Stillinge Strand, hvor der er en skøn børnevenlig sandstrand, samt flere restauranter og ishus. 15 km. fra Drøsselbjerg finder man Vestsjællands største handelsby Slagelse, hvor der et stort udvalg af butikker, restauranter og caféer. Slagelse huser også en af Danmarks største kaserner, og hver onsdag kan I derfor opleve gardehusarerne ride gennem byen. Omegnen byder på mange udflugtsmuligheder bl.a. Vikingeborgen Trelleborg eller Kragerup Gods, hvor der er mange aktiviteter.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Vand inklusiv














