Charmerende feriebolig med stråtag med en dejlig gårdhave midt i Nordby på Samsø
Hus-ID: 20160Velkommen indenfor
Charmerende stråtækt feriehus i hjertet af Nordby
Velkommen indenfor
Træd indenfor i et ældre og hyggeligt feriehus der blev bygget i 1777 med masser af sjæl og historie. Her bor du i et af Nordbys karakteristiske stråtækte huse, hvor atmosfæren bærer præg af husets mange år på bagen. Indretningen er enkel og funktionel, og huset passer godt til dig, der sætter pris på autenticitet frem for moderne komfort.
Køkken og opholdsrum danner rammen om feriens rolige stunder, hvad enten dagen begynder med morgenkaffe ved bordet eller slutter med en god snak efter en oplevelsesrig dag på øen. Husets to soveværelser giver plads til familien eller vennegruppe, og overalt mærker du den særlige hyggelige stemning, som kun et ældre hus kan tilbyde.
Nyd livet udenfor
Midt i Nordby ligger denne oase, hvor både store og små kan være sammen og få det bedste af by- og udelivet. De gode udearealer omkring huset gør, at man kan være helt ugeneret, selvom huset ligger centralt i Nordby. Derudover er der parkeringsplads ved huset. Hele haven er indhegnet, hvilket gør den ideel, hvis du har hund med.
På den vestvendte side af huset er der et stakit, så man kan sidde ugeneret på terrassen, hvor der er direkte udgang fra køkkenet. Fliseterrassen har god plads til havemøbler og en grill.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Nordby er Samsøs nordligste by, og den er kåret til en af Europas bedst bevarede landsbyer. Det forstår man godt, for det er en oplevelse i sig selv at vandre rundt i Nordbys små, krogede gader omkring gadekæret.
Udover landsbycharme byder Nordby på flere restauranter, lokale butikker og Samsøs eneste bryghus lige inden for rækkevidde. På Nordøen er det også muligt at købe ind til aftensmaden fra boderne langs vejen med friske grøntsager. Fra Nordby er man tæt på enestående, fredet natur i Nordby Bakker med Issehoved og Ballebjerg som helt særlige steder at besøge.
Blot 2 kilometer fra Nordby ligger den lille by Mårup, hvor der bl.a. er indkøbsmuligheder, og tæt herpå finder du den smukt beliggende lystbådehavn Mårup Havn.
Det sydlige Samsø byder naturligvis også på et væld af oplevelser og smukke strande. I de mange landsbyer på sydøen findes både specialbutikker, gallerier og restauranter. Det er let at cykle rundt til de forskellige byer og naturoplevelser, hvis man vil opleve øen i sit eget tempo.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv














