Logo_Web

Char­me­ren­de træ­som­mer­hus i smukke na­tu­rom­gi­vel­ser

Hus-ID: 0018
Trinnesvej 16, Bolilmark
6 gæster
3 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

I kommer til at bo i fredelige og helt fan­ta­sti­ske om­gi­vel­ser, når I til­brin­ger ferien i dette char­me­ren­de træsommerhus i Bolilmark. Det ligger nemlig for enden af den lukkede Trin­nes­vej, og derudover er I naboer til et vidt­strakt hede område. Kort sagt er det en perfekt anledning til at komme helt ned i fe­ri­e­tem­po og ud i naturen.

Velkommen indenfor
I som­mer­hu­sets store op­holds­rum, hvor køkken og stue er forenet, vender vinduerne mod tre verdenshjørner, hvilket giver et glimrende ly­sind­fald dagen lang. Det betyder også, at I får glæde af de naturskønne om­gi­vel­ser, selvom I hygger jer inden døre nær brændeovnen eller kok­ke­re­rer i den åbne køkke­naf­de­ling. På de tre soveværelser kan I ligeledes nyde udsigten til fyrretræer og den blå himmel – og såmænd også i gen­nem­gangs­rum­met, hvor der står en ekstra sovesofa. Endelig hører to komplette badeværelser med til planløsningen, og her skal det største særligt fremhæves. Det ligger nemlig i en tilbygget fløj fra 2014 og er derfor moderne indrettet med, gulvvarme og stilfuldt interiør. Som et ekstra plus finder I en sauna i annekset, så efter en kølig badetur eller en vindblæst spad­se­re­tur kan I forkæle jer selv med sau­na­af­slap­ning.

Nyd livet udenfor
På den 2500 m2 store na­tur­grund bor I dejligt ugeneret, for fyrretræer skærmer huset og terrassen af til flere sider. Mod øst er der dog frit udsyn ud over det lyngklædte hede landskab, der breder sig langt ud i ho­ri­son­ten. På som­mer­hu­sets store ter­ras­se­område kan I læne jer tilbage i havemøblerne og nyde udsigten såvel som som­mer­solskin­net – og hvis I får brug for ly eller læ, kan I sætte jer ind på den overdækkede og afskærmede ter­ras­se­af­de­ling, mens solen går ned, og mørket sænker sig over Bolilmark.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Stort set lige ved huset går en sti fra den lukkede vej og lige ud i naturen. Den lyngklædte hede er et fredet område, og I kan blandt andet følge dejlige van­dre­sti­er mod ud­sigts­punk­tet Høstbjerg og til Tvismark Plantage. Mod vest går der også en sti fra som­mer­hu­s­området og helt til Lakolk Strand, hvor I kan bade i Ve­ster­ha­vet og lege på den ki­lo­me­ter­bre­de sand­strand. I Lakolk Bu­tiks­cen­ter kan I klare de daglige indkøb, shoppe i bu­tik­ker­ne, spise vaffelis og gå på café– og hvis I tager videre ud for at opleve Rømø, finder I flere gode spi­se­ste­der rundt omkring på vadehavsøen.

Andre faciliteter

6 voksne
100 m² Hus
Bygget i 1971
Renoveret i 2015
Brændeovn
Elvarme

Rum

Anneks : 3
Ba­de­væ­rel­se : 2
Køkken-alrum
Soverum : 3
Stue

Afstande

3,0 km til re­stau­rant
12,0 km til golfbane
2,0 km til Vadehavet

Regler

Husdyr ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

  • Forbrug inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Rømø

Feriepartner Rømø (nyt)
På Va­de­havs­per­len Rømø venter en unik natur på at blive udforsket, især de brede og hvide sand­stran­de rummer uforg­lem­me­li­ge minder. Derudover byder Rømø på en masse ak­ti­vi­te­ter, bl.a. for­skel­li­ge former for windsport, som ikke kan udøves ret mange andre steder i Europa. Der er to mu­lig­he­der til at komme til Rømø – dæmningen, som forbinder Rømø med fast­lan­det, og færgen, som pendler trofast mellem den kendte tyske ferieø Sild og Rømø. Det skaber et hav af ud­flugts­mu­lig­he­der.
Feriepartner Rømø