Logo_Web

Flot kva­li­tets­som­mer­hus med spa, sauna og storslået Vadehavs-udsigt

Hus-ID: 0286
Sønder Frankel 34, Havneby
8 gæster
3 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr: Alle husdyr tilladt

Udsigten over Vadehavet er grund nok til at holde ferie her på Sønder Frankel 34 i Havneby. Samtidig er selve som­mer­hu­set utroligt lækkert indrettet, så alt i alt får I en skøn ramme om fe­ri­e­li­vet.

Velkommen indenfor
Fe­ri­e­bo­li­gen er et halvt dob­belt­hus i to plan – plus en hems helt i top med to ekstra sove­plad­ser. Tilsammen med de seks sove­plad­ser fordelt på tre soveværelser kan huset rumme otte gæster, så I kan sagtens invitere vennerne eller svi­ger­fa­mi­li­en med på ferie. Badeværelser er der to af, og de er lyst og moderne indrettet ligesom resten af husets rum. Stu­e­pla­nets badeværelse er udstyret med sauna, og på førstesa­lens badeværelse venter et lækkert spabad, som ligefrem er placeret med udsigt til Vadehavet. Det naturskønne pa­nora­ma­vue kan også nydes, når I hygger jer i stu­e­pla­nets store op­holds­rum – både fra det åbne køkken og fra spi­se­plad­sen ved den solrige karnap. Rummet er desuden indrettet med en skøn so­faaf­de­ling, og der er både gulvvarme og brændeovn, så huset kan benyttes hele året rundt.

Nyd livet udenfor
På lune og som­mer­li­ge dage vil solen gøre sit bedste for at lokke jer ud i det fri. Her har I to terrasser at vælge imellem, hvoraf den ene er helt aflukket. Begge er udstyret med kom­fortab­le havemøbler – og fra begge kan I skue ud over stran­den­ge­ne og Listerdyb, hvor Sildfærgen sejler forbi.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Vadehavet er optaget på UNESCO’s ver­dens­arvs­li­ste, så det er helt unik og storslået natur, I har udsigt til fra ter­ras­ser­ne. Vil I endnu tættere på, kan I spadsere på toppen af Hav­ne­by­di­get og helt ned til vandet – eller I kan tage på en guidet Va­de­hav­s­eks­pe­di­tion for at kigge nærmere på havbunden eller ligefrem samle østers til af­tens­ma­den. Foretrækker I at få maden serveret, har I et godt udvalg af spi­se­ste­der i Havneby. Der er også et su­per­mar­ked og fi­skeud­salg i byen, og alt ligger i bekvem gåafstand fra huset. Får I lyst til en sejltur, kan I tage færgen på dags­ud­flugt til Sild, hvis ikke fe­ri­e­da­gen skal bruges på Lakolk Strand, hvor I kan bade i Ve­ster­ha­vet og lege på den brede sand­strand.

Andre faciliteter

8 voksne
2 stk husdyr
115 m² Hus
Bygget i 2006
Havudsigt
Cen­tral­var­me
Elvarme

Rum

Ba­de­væ­rel­se : 2
Hems
Køkken-alrum
Skur / Udhus
Soverum : 3
Stue

Afstande

100 m til re­stau­rant
500 m til golfbane
250 m til Vadehavet
20 m til fælles legeplads

Regler

Husdyr: Alle husdyr tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Rømø

Feriepartner Rømø (nyt)
På Va­de­havs­per­len Rømø venter en unik natur på at blive udforsket, især de brede og hvide sand­stran­de rummer uforg­lem­me­li­ge minder. Derudover byder Rømø på en masse ak­ti­vi­te­ter, bl.a. for­skel­li­ge former for windsport, som ikke kan udøves ret mange andre steder i Europa. Der er to mu­lig­he­der til at komme til Rømø – dæmningen, som forbinder Rømø med fast­lan­det, og færgen, som pendler trofast mellem den kendte tyske ferieø Sild og Rømø. Det skaber et hav af ud­flugts­mu­lig­he­der.
Feriepartner Rømø