Logo_Web

Skønt sommerhus med spa, sauna og stor sol­ter­ras­se

Hus-ID: 0166
Julianehåb 3, Kongsmark
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

I kan se frem til en skøn ferie, når den bliver tilbragt i dette smukke og ve­lind­ret­te­de træsommerhus i Kongsmark midt på Rømø.

Velkommen indenfor
Balancen mellem klassisk som­mer­hus­char­me og luksuriøs komfort er virkelig vel­fun­ge­ren­de i som­mer­hu­set, der er opført i 1986 og renoveret i 2009. Skråvæggene med rustikke trælister giver masser af per­son­lig­hed til huset, som samtidig er fuld af lækre elementer – inklusiv et flot åbent køkken og et badeværelse med spabad. Vil I kombinere det af­slap­pen­de spabad med en tur i saunaen, kan det sagtens lade sig gøre, for der er sauna i annekset ved siden af som­mer­hu­set. Det førnævnte køkken er in­te­gre­ret med stuen, og alt i alt er det et særdeles hyggeligt op­holds­rum, endda med brændeovn og et dejligt ly­sind­fald fra tre verdenshjørner. Soveværelser er der tre af, og de er alle indrettet med dob­belt­seng.

Nyd livet udenfor
En stor del af ferien bliver for­ment­lig tilbragt ude i det fri, når vej­r­g­u­der­ne er i det lune hjørne. I hvert fald råder I over en kæmpestor og solrig træterrasse, og der er masser af plads til at lege, spille bold og slænge sig på den dejlige grund, som også byder på gyn­ge­sta­tiv, sandkasse og trampolin til de yngste fa­mi­lie­med­lem­mer. En del af terrassen er overdækket, så på en skøn som­mer­af­ten kan I sagtens blive siddende ude, selvom duggen falder.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Som­mer­hu­set ligger skønt placeret i et hyggeligt område, der omgives af fredede na­tu­ra­re­a­ler. Vil I på skovtur, er der ikke langt til Kirkeby Plantage, som byder på en herlig na­tur­le­ge­plads og gode van­dre­sti­er, der blandt andet fører videre til ud­sigts­punk­tet Spids­b­jerg. En tur til stranden er næsten ob­liga­to­risk, når I bor få kilometer fra den børne­ven­li­ge Lakolk Strand og Ve­ster­ha­vet. Vadehavet er selvfølgelig også en vigtig at­trak­tion her på Rømø, for det unikke ti­de­vands­område er optaget på UNESCO’s ver­dens­arvs­li­ste som et af blot syv steder i Danmark. Pa­nora­maud­sig­ten over Vadehavet kan I blandt andet beundre, når I kører over Rømø-dæmningen ind til fast­lan­det.

Andre faciliteter

6 voksne
87 m² Hus
Bygget i 1986
Renoveret i 2009
Elvarme
Elkedel

Rum

Anneks
Ba­de­væ­rel­se
Køkken-alrum
Soverum : 3
Stue

Afstande

3,5 km til re­stau­rant
7,0 km til golfbane

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Rømø

Feriepartner Rømø (nyt)
På Va­de­havs­per­len Rømø venter en unik natur på at blive udforsket, især de brede og hvide sand­stran­de rummer uforg­lem­me­li­ge minder. Derudover byder Rømø på en masse ak­ti­vi­te­ter, bl.a. for­skel­li­ge former for windsport, som ikke kan udøves ret mange andre steder i Europa. Der er to mu­lig­he­der til at komme til Rømø – dæmningen, som forbinder Rømø med fast­lan­det, og færgen, som pendler trofast mellem den kendte tyske ferieø Sild og Rømø. Det skaber et hav af ud­flugts­mu­lig­he­der.
Feriepartner Rømø