Logo_Web

Pænt og velholdt sommerhus lige bag første klitrække

Hus-ID: LN1703
Udemarken 43, Nørlev Strand
8 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Alle husdyr tilladt

Pænt og velholdt sommerhus lige bag første klitrække
Dette hyggelige sommerhus har en helt perfekt adresse, hvis I gerne vil bo tæt på Ve­ster­ha­vet. Det ligger nemlig få skridt fra Nørlev Strand og vandet – og samtidig på behagelig vis i læ bag første klitrække.

Velkommen indenfor
Som­mer­hu­set har ligget her siden 1987 og er senest blevet renoveret i 2015. In­dret­nin­gen er klassisk med lyse trævægge og loft til kip, og ikke bare selve huset, men også det kom­fortab­le møblement fremstår pænt og velholdt. Den ind­by­den­de atmosfære skyldes også de store vinduer, som lader solen skinne ind og giver udsigt til det flotte kyst­land­skab med høje klitter og åbne vidder. Planløsningen byder på et badeværelse og tre soveværelser, som i alt giver plads til otte over­nat­ten­de gæster. Alle kan samles i op­holds­rum­met, hvor køkken og stue er forenet. Hvis det er køligt udenfor, kan I tænde op i brændeovnen, og på solrige som­mer­da­ge kan I slå havedøren op på vid gab og invitere den friske havluft indenfor.

Nyd livet udenfor
Ude i det fri har I to terrasser at vælge imellem, som begge byder på en dejlig udsigt og en fred­som­me­lig atmosfære. Grunden er kæmpestor og holdt som na­tur­grund, så det er marehalm og andre vilde kyst­plan­ter, der breder sig på den anden side af ter­ras­ser­nes plankeværk. Vil I grille, er der mulighed for det, og ellers kan I bare læne jer tilbage i havemøblerne og nyde dri­ver­li­vet.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Ter­ras­se­af­slap­nin­gen kan af og til afbrydes med en frisk dukkert i Ve­ster­ha­vet. Fra grunden kan I gå over klitterne og ned på stranden, så I behøver knap nok tage håndklædet med, men kan bare tørre jer derhjemme. Får I lyst til en længere travetur, er det skønt at slentre af sted langs vandet, men det kan også anbefales at besøge de fredede Skallerup Ind­land­s­klit­ter. Med knap tre kilometer til Skallerup Seaside Resort bor I også tæt på både vandland, wellness og bowling samt andre fa­mi­lie­ven­li­ge ak­ti­vi­te­ter. Lidt længere sydpå kan I opleve det gamle fi­sker­le­je Lønstrup med de mange gallerier, og hvis I vil til en større by, kan I køre til Hjørring på cirka et kvarter.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Lønstrup. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

8 voksne
1 stk husdyr
70 m² Hus
Bygget i 1987
Renoveret i 2015
Udsigt over landskab
Brændeovn

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Hems
Køkken
Skur / Udhus
Soverum : 3
Stue

Afstande

2,3 km til re­stau­rant
5,9 km til golfbane

Regler

Husdyr: Alle husdyr tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Lønstrup

Feriepartner Lønstrup
Lønstrup er en lille gemt perle på den yderste vestkyst med den smukkeste natur, den spek­taku­læ­re Lønstrup Klint, Danmarks største kon­cen­tra­tion af kunst­hånd­vær­ke­re, og ikke mindst det ikoniske Rubjerg Knude Fyr. I den hyggelige hovedgade, i det gamle fi­sker­le­je midt i Lønstrup, finder du Fe­ri­e­part­ners kontor. Vi er lokale, og kan guide dig til de al­ler­bed­ste fe­ri­e­op­le­vel­ser – og de små hemmelige steder.
Feriepartner Lønstrup