Logo_Web

Hyggeligt og ve­lind­ret­tet sommerhus i fa­mi­lie­ven­ligt område

Hus-ID: LN1901
Sneppevej 15, Lønstrup Strand og By
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Alle husdyr tilladt

Hyggeligt og ve­lind­ret­tet sommerhus i fa­mi­lie­ven­ligt område
Med spabad, bord­ten­nis­bord og gode sol­ter­ras­ser er der lagt op til den skønneste ferie i dette sommerhus. Det ligger roligt placeret i et lukket område i udkanten af Lønstrup, hvilket giver jer et godt ud­gangs­punkt, når I vil ud i naturen, ind til den hyggelige bymidte eller hen til ve­st­ky­stens smukke strande.

Velkommen indenfor
Der er nok at opleve i lokalområdet, men en stor del af ferien kan nu også sagtens foregå hjemme på Sneppevej 15. Det 84 m2 store sommerhus er opført i 2006, og det har en glimrende planløsning, der byder tre gode soveværelser, en praktisk entré og et wel­l­nessba­deværelse med spabad og sauna. Når I ikke slapper af her i varmen, kan I samles i stuen, der er et dejligt op­holds­rum med store vin­du­es­par­ti­er og en ind­by­den­de atmosfære. Nær so­faaf­de­lin­gen er der brændeovn og fladskærms-tv, og spi­se­bor­det står ganske praktisk nær køkkenet, så I nemt kan bære de vel­duf­ten­de gryder over, når maden står klar. Trænger I til fysiske ak­ti­vi­te­ter efter måltidet, kan I rykke over i husets store anneks for at dyste i bord­ten­nis. I annekset er der en sovesofa og et gæstetoilet, og alt i alt har I derfor god plads til seks personer på fe­ri­e­adres­sen.

Nyd livet udenfor
Når vejret er godt, fungerer den store terrasse som en herlig forlængelse af husets op­holds­miljø. Fra stuen kan I smutte lige ud i solen og slå jer ned i lig­ge­sto­le­ne eller ved ha­ve­bor­det – og hvis mad­lav­nin­gen også skal foregå herude, er der både gas- og kulgrill til rådighed. Terrassen er stor, så I kan sætte jer lige der, hvor sol­for­hol­de­ne er bedst, og ellers har I masser af plads til at lege og slænge jer på grundens store græsplæne.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Der er ikke meget trafik her i det lukkede område, og na­tu­rom­gi­vel­ser­ne er med til at gøre det til en populær fe­ri­e­desti­na­tion for hele familien. I huset er det tilladt at medbringe to husdyr, og hvis hunden skal luftes, kan I bevæge jer lige ud i det grønne til fods. I kan også sætte kursen mod Lønstrups bymidte, der ligger cirka halvanden kilometer væk. Her finder I et godt udvalg af spi­se­ste­der og butikker, og hvis I er til kunst og kunsthåndværk, kan I med sikkerhed finde et flot, fysisk minde at tage med hjem fra byens mange gallerier og kunstnerværksteder.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Lønstrup. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

6 voksne
2 stk husdyr
35 m² An­nek­s­a­re­al
84 m² Hus
Bygget i 2006
850 m² Grunda­re­al
Brændeovn

Rum

Anneks
Ba­de­væ­rel­se
Entré
Gæ­ste­toilet
Hems
Køkken
Soverum : 3
Stue

Afstande

1,2 km til re­stau­rant
3,0 km til golfbane

Regler

Husdyr: Alle husdyr tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Lønstrup

Feriepartner Lønstrup
Lønstrup er en lille gemt perle på den yderste vestkyst med den smukkeste natur, den spek­taku­læ­re Lønstrup Klint, Danmarks største kon­cen­tra­tion af kunst­hånd­vær­ke­re, og ikke mindst det ikoniske Rubjerg Knude Fyr. I den hyggelige hovedgade, i det gamle fi­sker­le­je midt i Lønstrup, finder du Fe­ri­e­part­ners kontor. Vi er lokale, og kan guide dig til de al­ler­bed­ste fe­ri­e­op­le­vel­ser – og de små hemmelige steder.
Feriepartner Lønstrup