Logo_Web

Stort og lækkert ak­ti­vi­tets­hus til 10 personer

Hus-ID: LK1924
Lydiavej 4, Grønhøj
10 gæster
3 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Grill på sol­ter­ras­sen, po­ol­tur­ne­rin­ger i ak­ti­vi­tets­rum­met og ren af­slap­ning i spabadet og saunaen. Alt det og meget mere kan blive del af fe­ri­e­li­vet i dette store og moderne sommerhus, der ligger på den lukkede Lydiavej i Grønhøj.

Velkommen indenfor
Det 150 m2 store sommerhus er opført i 2022, så I kan se frem til at holde ferie i et lyst og moderne hus, hvor alt bare spiller. Planløsningen er for­nuf­tigt udformet, og rummene er særdeles ve­lind­ret­te­de, så I kan uden problemer samles op til otte voksne og to børn i de kom­fortab­le og hyggelige rammer. Som­mer­hu­sets tre værelser ligger godt fordelt i begge ender af huset, og dertil kommer en sovesofa i ak­ti­vi­tets­rum­met og to hemse, som er udstyret med ekstra madrasser. Badeværelser er der to af, hvilket er rart, hvis I er mange samlet. Her skal det største især bemærkes, for det er et lækkert wel­l­nes­s­rum med spabad og sauna – og med ambient loftslys og Sonos lydsystem kan I skabe lige præcis den af­slap­pen­de stemning, I ønsker jer. Der er også Sonos i som­mer­hu­sets stue og ak­ti­vi­tets­rum, der ligger lige ved siden af hinanden. I ak­ti­vi­tets­rum­met kan I dyste i pool og airhockey, hvis altså I ikke hellere vil kræse om maden i det flotte åbne køkken eller slappe af i den stem­nings­ful­de og højloftede stue.

Nyd livet udenfor
På den 1260 m2 store grund er der også godt at være – ikke mindst på de lækre terrasser, der ligger i forlængelse af som­mer­hu­set. Træterrassen mod syd er den største, og her er der både et overdækket loungeområde, åbne solkroge og en udendørs bruser til rådighed.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Lydiavej er en lille, lukket vej, der ligger cirka 450 meter fra Grønhøj Strand. Får I spontant lyst til en dukkert i Ve­ster­ha­vet, kan I med andre ord være nede på den smukke sand­strand på få minutter, og gåturen gennem klit­land­ska­bet er så skøn, at man ikke bliver træt af den, selvom den tages flere gange dagligt. I kan nu også begive jer ud på flere andre dejlige van­dre­tu­re i Grønhøjs smukke, kuperede natur – for eksempel til det fredede område Lille Norge eller til Ørnbjerg med det vel­be­va­re­de bunkeranlæg fra 2. Ver­denskrig. Fra Grønhøj har I desuden nem adgang til både Løkken og Blokhus, og Fårup Som­mer­land er bare 10 kilometer væk.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Løkken. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

2 børn
8 voksne
150 m² Hus
Bygget i 2022
Brændeovn
Elkedel

Rum

Ak­ti­vi­tets­rum
Ba­de­væ­rel­se : 2
Hems : 2
Køkken-alrum
Soverum : 3
Stue
Wellness- / fit­nes­s­rum

Afstande

Regler

Husdyr ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

  • Gratis adgang til Badeland / Svømmehal

    Blokhus Feriecenter

Destination

Loading...

Feriepartner Løkken

Gruppebillede af medarbejderne i Feriepartner Løkken
Velkommen til Løkken, hvor du kan nyde smukke kyst­land­ska­ber og en livlig bymidte. Vores de­di­ke­re­de team kender området og hjælper dig med at finde det perfekte sommerhus. Uanset om du søger af­slap­ning eller eventyr, står vi klar til at gøre din ferie uforg­lem­me­lig. Oplev det bedste af Nord­jyl­land med os som dit lokale ud­lej­nings­bu­reau, og lad os sørge for, at din ferie bliver noget helt særligt.
Feriepartner Løkken