Logo_Web

Lyst og lækkert feriehus i første række til vandet

Hus-ID: OH367
Fruerlund Plantage 19, Øster Hurup
4 gæster
1 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt


Lyst og lækkert feriehus i første række til vandet

Dette skønne feriehus i Øster Hurup har en helt suveræn placering, hvis I holder af havluft og fri natur. Huset ligger blot 75 meter fra stranden, og fra både op­holds­rum og terrasser er der en fan­ta­stisk udsigt over havet og det naturrige landskab.

In­dret­ning

Der er en lys og ind­by­den­de stemning i huset, der er indrettet med fokus på det hyggelige som­mer­hus­liv. Stilen er lys og nordisk, og pladsen er rigtigt godt udnyttet. De mange vin­du­es­par­ti­er trækker masser af naturligt lys ind i op­holds­rum­met, hvor stue og køkken ligger i åben for­bin­del­se. Fra stuen er der også et fan­ta­stisk kig til vandet og det omgivende na­tur­land­skab – og med direkte udgang til terrassen kan I på de lune som­mer­da­ge slå dørene op, så ude og inde på det nærmeste smelter sammen. Huset har et soveværelse med dob­belt­seng, og herudover er der i stuen en sovesofa, så der er plads til fire over­nat­ten­de gæster. Som ekstra komfort kan I glæde jer over, at huset er udstyret med både op­va­ske­ma­ski­ne, va­ske­ma­ski­ne og tørre­tum­b­ler.

Udendørs

Med sådan en be­lig­gen­hed er det oplagt at bruge så meget tid som muligt udendørs, og her får I de bedste be­tin­gel­ser. Der er etableret terrasser hele vejen rundt om huset, så I altid kan finde en plet med sol og skygge efter behov, når i vil nyde den friske luft og den skønne natur. Grunden er godt afskærmet, og haven går direkte ud i det omgivende landskab, så her får I virkelig op­le­vel­sen af at være helt ude i naturen med havet som nærmeste nabo.

Be­lig­gen­hed

Fra huset er der blot 75 meter ned til vandet, så I får de bedste be­tin­gel­ser for at nyde strand­li­vet – her er det bare at slænge et håndklæde over skulderen og gå de få skridt ned til stranden, når I får lyst til en dukkert. Strandene omkring Øster Hurup er kendt for deres rolige vand, og det er også skønt at gå lange ture i den friske havluft. I Øster Hurup finder I gode butikker og hyggelige spi­se­ste­der, og der er en char­me­ren­de maritim stemning omkring lystbådehavnen. De lokale Kløverstier tilbyder dejlige na­tu­ro­p­le­vel­ser, og i nærområdet finder I også at­trak­tio­ner som Fyrkat Viking Center, Randers Regnskov og Aalborg Zoo.

GRATIS! Udlån af trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Fe­ri­e­part­ner-bureau).

Andre faciliteter

4 voksne
44 m² Hus
Bygget i 2020
Elkedel
Emhætte
Kaf­fe­ma­ski­ne

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Entré
Køkken
Soverum
Stue

Afstande

1,6 km til re­stau­rant
15,6 km til golfbane
9,8 km til fjorden

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Kattegat - Øster Hurup

Team Kattegat
Fe­ri­e­part­ner Kattegat byder på ene­stå­en­de fe­ri­e­op­le­vel­ser langs Danmarks smukke Kattegat-kyst. Oplev den na­turs­køn­ne Nordjyske Østkyst med bør­ne­ven­li­ge strande, char­me­ren­de byer og rig mulighed for fril­uftsak­ti­vi­te­ter. Som lokal spe­ci­a­list tilbyder vi nøje udvalgte som­mer­hu­se og personlig service, så du får en uforg­lem­me­lig ferie. Vi kender hvert et hjørne af Kattegat-kysten, og du er faktisk så heldig, at vi har et kontor placeret i både Øster Hurup og i Hals. Derfor står vi altid klar til at hjælpe dig, uanset i hvilken ende af kysten du vælger at holde din som­mer­hus­fe­rie. Velkommen til Kattegat – dit perfekte feriemål!
Feriepartner Kattegat - Øster Hurup