Logo_Web

Hyggeligt og ny renoveret sommerhus med stor sol­ter­ras­se få minutter fra Thorup Strand

Hus-ID: JB160
Skovstien 7, Thorup Strand
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Alle husdyr tilladt

Hyggelig in­dret­ning, stor sol­ter­ras­se og naturskøn be­lig­gen­hed. Det er blot tre af kva­li­te­ter­ne ved dette char­me­ren­de sommerhus, som ligger på en dejlig na­tur­grund få minutters gang fra Thorup Strand.

Velkommen indenfor
Der er en lys og ind­by­den­de stemning i huset, som har loft til kip og hvid­ma­le­de vægge og lofter. Lyset strømmer ind fra de mange vin­du­es­par­ti­er, hvor spros­se­vin­du­er­ne tilfører ekstra charme. Husets naturlige hjerte er det hyggelige køkken-alrum med åbent køkken, slagbænk og spisebord. I forlængelse af alrummet er der en stue med fint ly­sind­fald fra begge sider. Soverum er der to af; det ene er stort og rummeligt med god skabs­plads og udgang til overdækket terrasse. Det andet in­de­hol­der kun en seng, som fylder hele rummet. De sidste sove­plad­ser findes i annekset hvor familiens teenager kan finde ro og fred. Endelig er der et badeværelse med brus.

Nyd livet udenfor
Huset ligger på en 1235 m2 stor na­tur­grund, som er dejligt afskærmet af træer og rand­be­plant­ning. Huset omkranses af en ny stor terrasse, som giver suveræne be­tin­gel­ser for at nyde de varme som­mer­da­ge under åben himmel. Her er utroligt fredfyldt, og den omgivende natur sætter den ideelle ramme for at dase i solen eller slappe af med en krimi i en liggestol. Flere dele af terrassen er overdækket, her kan I stadig nyde udelivet, selvom det skulle dryppe lidt fra oven.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Med fe­ri­e­adres­se ved Thorup Strand r I alle tiders mulighed for at komme ud i naturen. Tæt på Thorup finder I en na­tur­le­ge­plads, som helt sikkert vil vække be­gej­string hos familiens yngste medlemmer. Og så er der kun få minutters gang ned til stranden, hvor I kan bade i Ve­ster­ha­vet og opleve det farverige liv omkring lan­dings­plad­sen. Thorup er et af de sidste steder i landet, hvor fiskene stadig landes på god gam­mel­dags maner direkte fra fi­sker­kut­ter­ne, når de trækkes op på land. Er man heldig, kan man komme i snak med en fi­ske­skip­per og handle et par frisk­fan­ge­de fisk med hjem til af­tens­ma­den. Området byder også på gode udflugtsmål som ek­sem­pel­vis Klitmøller, hvor surferne boltrer sig ved Cold Hawaii, Thorup Klit­plan­ta­ge, Bullbjerg og Mu­se­ums­cen­ter Hanst­holms vel­be­va­re­de bunkeranlæg fra 2.ver­denskrig.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Jam­mer­bugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

6 voksne
2 stk husdyr
57 m² Hus
Bygget i 1997
Renoveret i 2020
Elvarme
Elkedel

Rum

Anneks
Ba­de­væ­rel­se
Køkken
Soverum : 3
Stue

Afstande

750 m til re­stau­rant
8,5 km til golfbane

Regler

Husdyr: Alle husdyr tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Jammerbugt

Feriepartner Jammerbugt

Smukt, fa­sci­ne­ren­de og vildt, sådan er land­ska­bet ved Jam­mer­bug­ten. Her finder du nemlig stor­slå­e­de na­tu­ro­p­le­vel­ser, hvide sand­stran­de og frodige skove med piblende hel­lig­kil­der. Hos Fe­ri­e­part­ner Jam­mer­bugt har vi et bredt udvalg af som­mer­hu­se fordelt i de mange små feriebyer i området. Vi ved, hvad der gemmer sig i hver en krog, og vi står altid klar til at vise dig vejen til de al­ler­bed­ste fe­ri­e­op­le­vel­ser.

Feriepartner Jammerbugt

Lokale op­le­vel­ser i Jam­mer­bug­ten

Rytter med brun hest i rapsmark hos Svinkløv Turridning

Svinkløv Tur­rid­ning

Drømmer du om at opleve naturen ved Jam­mer­bug­ten fra ryggen af en islandsk hest? Hos Svinkløv Tur­rid­ning kommer du helt tæt på den stor­slå­e­de vestjyske natur i et roligt tempo, og med vinden fra Ve­ster­ha­vet i håret. Her venter en na­tu­ro­p­le­vel­se, hvor smukke om­gi­vel­ser og gode op­le­vel­ser går hånd i hånd.

Tur­rid­nin­gen foregår i det varierede landskab omkring Svinkløv med klitter, hede og skov i Svinkløv Klit­plan­ta­ge. Her snor stierne sig gennem plantagen og videre ud i det åbne klit­land­skab, hvor du kan mærke naturens ro og vidderne omkring dig. På udvalgte ture går rideturen også langs stranden, hvor lyden af bølgerne og den friske havluft skaber en helt særlig ramme om op­le­vel­sen. Her kan du opleve Ve­ster­ha­vet fra en ny vinkel, mens hesten bevæger sig roligt langs vand­kan­ten.

Lokale oplevelser i Jammerbugten