Logo_Web

Stort kva­li­tets­hus med stilfuld in­dret­ning og udendørs spabad

Hus-ID: JB301
Landstien 3, Thorup Strand
8 gæster
4 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr: Kun hunde tilladt

Du og din familie kan se frem til den skønneste ferie, når den foregår på Landstien 3 ved Thorup Strand. Her på adressen ligger nemlig et stort og utroligt ve­lind­ret­tet kva­li­tets­hus, der fint kan rumme otte personer og en hund – så hvis bedsteforældrene eller et par gode venner gerne vil med, er der helt sikkert mulighed for det.

Velkommen indenfor
Det er ikke vejret eller årstiden, der skal afgøre, om I får en god ferie her i huset. Selvfølgelig er det skønt, når solen står højt på himlen, men der er næsten grund til at håbe på bare en smule regn, for så er det næsten endnu hyg­ge­li­ge­re at krybe sammen inden døre med varm te, en god bog og ild i brændeovnen. Her i huset er der faktisk ikke bare én, men to brændeovne, og både stuerne og køkken-alrummet er skønne og stem­nings­ful­de steder at opholde sig. Hvis du elsker at lave mad, vil du straks blive glad for det flotte og ve­lud­sty­re­de køkken – og hvis du hellere vil un­der­hol­de kokken, kan du glæde dig til at sidde på slagbænken, hvorfra du kan holde gang i hyg­ge­snak­ken. Tre soveværelser og to badeværelser hører med til planløsningen, og i annekset finder du et ekstra soverum, der også fremstår lyst og ind­by­den­de.

Nyd livet udenfor
Også ude i det fri er der skabt mange fred­fyld­te hyg­ge­kro­ge og solrige op­holds­plad­ser, så du kan nemt finde et passende sted at slå dig ned uanset tids­punk­tet på dagen. Terrasser findes i både helt åbne og overdækkede udgaver, og med havemøbler, liggestole og loungemøbler af god kvalitet er du sikker på at få det kom­forta­belt. Takket være ude­bru­se­ren kan selv mor­gen­ba­det foregå i det fri, og hvis du er til wellness og varme bade, kan du benytte dig af udespaen – for eksempel på en stille aften, mens mørket sænker sig, og stjer­ner­ne kommer frem på himlen.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Landstien er en lille, lukket vej, der ligger meget tæt på kysten. En gåtur til stranden kan sikkert friste i ny og næ– og hvis du får lyst til en dukkert i Ve­ster­ha­vet, er det også muligt her i Thorup Strand. Til fods har du heller ikke langt til den lokale lan­dings­plads, hvor fiskerbådene bliver trukket op på stranden med spil. Her finder du også Thorup­strand Fiskehus, hvor du kan hente fersk fisk med hjem til af­tens­ma­den eller blive hængende for at få serveret fish n’ chips ved træbordene på stranden. Tæt på huset er der for øvrigt både sko­v­le­ge­plads og hundeskov, og Vester Thorup Klit­plan­ta­ge byder på masser af naturskønne op­le­vel­ser for den aktive familie.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Jam­mer­bugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

8 voksne
1 stk husdyr
25 m² An­nek­s­a­re­al
137 m² Hus
Bygget i 1967
Renoveret i 2022

Rum

Anneks
Ba­de­væ­rel­se : 2
Bryggers
Køkken
Soverum : 4
Stue : 2

Afstande

850 m til re­stau­rant
8,5 km til golfbane

Regler

Husdyr: Kun hunde tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Jammerbugt

Feriepartner Jammerbugt
Smukt, fa­sci­ne­ren­de og vildt, sådan er land­ska­bet ved Jam­mer­bug­ten. Her finder du nemlig stor­slå­e­de na­tu­ro­p­le­vel­ser, hvide sand­stran­de og frodige skove med piblende hel­lig­kil­der. I Fe­ri­e­part­ner Jam­mer­bug­ten har vi et bredt udvalg af som­mer­hu­se fordelt i de mange små feriebyer i området. Vi ved, hvad der gemmer sig i hver en krog, og vi står altid klar til at vise dig vejen til de al­ler­bed­ste fe­ri­e­op­le­vel­ser.
Feriepartner Jammerbugt