Logo_Web

Vi er klar ved telefonen til at hjælpe

38 lokale bureauer fordelt over hele landet – alle årets dage fra kl. 9-22.

Find dit lokale bureau

Lyst og ind­by­den­de sommerhus i Slet­te­strand

Hus-ID: JB138
C.J. Thaningsvej 3, Slettestrand
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Sol­be­skin­net af­slap­ning på terrassen og hyg­ge­stun­der nær brændeovnen kan oplagt blive del af ferien, når I til­brin­ger den i dette skønne sommerhus i Slet­te­strand. En spad­se­re­tur langs med kysten og en dukkert i Ve­ster­ha­vet kan også in­klu­de­res i det daglige fe­ri­e­pro­gram, for I bor blot 550 meter fra den smukke strand.

Velkommen indenfor
Inden døre i som­mer­hu­set er atmosfæren lys og ind­by­den­de, og man kan tydeligt se, at rummene er blevet pænt ved­li­ge­holdt og opdateret siden opførelsen i 1982. Køkkenet er rummeligt, in­de­hol­der op­va­ske­ma­ski­ne og ligger på vel­fun­ge­ren­de vis i åben for­bin­del­se med både spi­se­plad­sen i den ene ende af huset og stuen i den anden. Selve stuen byder på be­ha­ge­li­ge møbler, hygge fra brændeovnen og mulighed for at streame TV fra egne abon­ne­ment­er til fladskærmens til­slut­te­de Chro­mecast. Når det er ved at være sengetid, kan I lige runde badeværelset for at børste tænder, inden I går til ro på de tre gode soveværelser.

Nyd livet udenfor
Skinner som­mer­so­len, når I vågner op til endnu en feriedag, kan I glæde jer til at komme ud i det fri lige fra mor­genstun­den og der er ligefrem en udendørs bruser på den 1254 m2 store na­tur­grund, så selv mor­gen­ba­det kan foregå under åben himmel. På den østvendte ter­ras­se­af­de­ling kan I dække op til brunch og læse avisen, og senere på dagen kan I følge med solen og rykke dri­ver­li­vet hen på det store, sydvendte ter­ras­se­område. En del af terrassen er overdækket og afskærmet, så her er der både ly og læ, hvis det skulle blive nødvendigt.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Om­gi­vel­ser­ne er fredelige og ugenerede, for C.J. Tha­nings­vej er blind, og I bor endda stort set for enden af en lille stikvej. Fra huset tager det ikke mange minutter at spadsere til stranden, uanset om I tager den korteste vej eller fortsætter hen til Slet­te­strands gamle lan­dings­plads, hvor I kan besøge det aktive bådebyggerværft med tilhørende kyst­kul­tur­cen­ter. Får I lyst til en skovtur, ligger den smukke Svinkløv Plantage også dejligt tæt på.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Jam­mer­bugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

6 voksne
68 m² Hus
Bygget i 1982
Renoveret i 2004
Elvarme
Elkedel

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken
Soverum : 3
Stue

Afstande

500 m til re­stau­rant
9,0 km til golfbane

Regler

Husdyr ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Gratis adgang til ak­ti­vi­te­ter

    Idrætscenter Jammerbugt

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Jammerbugt

Feriepartner Jammerbugt

Smukt, fa­sci­ne­ren­de og vildt, sådan er land­ska­bet ved Jam­mer­bug­ten. Her finder du nemlig stor­slå­e­de na­tu­ro­p­le­vel­ser, hvide sand­stran­de og frodige skove med piblende hel­lig­kil­der. Hos Fe­ri­e­part­ner Jam­mer­bugt har vi et bredt udvalg af som­mer­hu­se fordelt i de mange små feriebyer i området. Vi ved, hvad der gemmer sig i hver en krog, og vi står altid klar til at vise dig vejen til de al­ler­bed­ste fe­ri­e­op­le­vel­ser.

Feriepartner Jammerbugt