Logo_Web

Vi er klar ved telefonen til at hjælpe

38 lokale bureauer fordelt over hele landet – alle årets dage fra kl. 9-22.

Find dit lokale bureau

Fan­ta­stisk feriehus med en havudsigt der er svær at slå, ved Faxe Ladeplads på Sjælland.

Hus-ID: FA071
Kaj Ørums vej 1, Faxe Ladeplads
8 gæster
4 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Her bor I direkte ved vandet og allerede når I træder indenfor, kan I mærke, at havet bliver en naturlig del af jeres ferie.


Velkommen indenfor

Huset er rummeligt og ind­by­den­de med hele 135 m² og plads til otte personer. I får både plads til at være sammen og mulighed for at trække jer tilbage, når I har brug for lidt ro. Det store køkken ligger i åben for­bin­del­se med spi­se­plad­sen og er et skønt sam­lings­punkt. Her kan I lave feriens måltider på det store gaskomfur og nyde dem sammen ved spi­se­bor­det, mens udsigten over vandet følger med. Køkkenet er ve­lud­sty­ret med blandt andet op­va­ske­ma­ski­ne, køleskab, fryser og elkedel. I den hyggelige vin­kel­stue kan I slå jer ned efter dagens op­le­vel­ser. Her sørger pejsen for ekstra hygge, og de flotte fyrretræsgulve un­der­stre­ger husets char­me­ren­de atmosfære. Med internet og var­me­pum­pe har I samtidig de moderne be­kvem­me­lig­he­der, der gør ferien nem og af­slap­pen­de. Sove­plad­ser­ne, er fordelt på fire gode værelser, heraf et skønt master bedroom med direkte adgang til haven og en fan­ta­stisk udsigt over vandet. Huset har desuden to badeværelser, så otte gæster nemt kan få hverdagen til at fungere – også når alle skal afsted på samme tid.

Nyd livet udenfor

Her kommer I virkelig til at tilbringe meget af jeres ferie udendørs. Fra køkkenet træder I direkte ud på den store terrasse, som både er rummelig og delvist overdækket. Her kan I nyde mor­genkaf­fen, spise dagens måltider og lade jer un­der­hol­de af udsigten over vandet. Og udsigten – den er noget helt særligt. I bor direkte ved vandet, og fra flere steder på grunden kan I følge livet på kysten og mærke den helt særlige ro, som kun en ferie ved havet kan give. Når I får lyst til en dukkert, behøver I ikke planlægge noget. I kan gå direkte fra grunden og ned til vandet. Efter badet kan I skylle jer under ude­bru­se­ren, inden I slår jer ned på terrassen igen. Det er ferie på den helt rigtige måde. Den store grund giver jer god plads til at nyde udelivet, mens den overdækkede terrasse gør det muligt at være ude, selv når vejret ikke helt arter sig. Her kan I tilbringe lange som­mer­da­ge med havudsigt og korte aftener, der bliver til lidt længere, fordi ingen har lyst til at gå indenfor. Her får I ganske enkelt en fe­ri­e­bo­lig, hvor be­lig­gen­hed, udsigt, plads og nærheden til vandet går op i en højere enhed. Et sted, hvor I hurtigt kan sænke skuldrene – og hvor det bliver svært ikke at få lyst til at blive lidt længere.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser

I Faxe Ladeplads har I mulighed for at foretage jeres daglige indkøb i Netto ved stationen eller Super Brugsen ved bytorvet. Ved lystbådehavnen kan I finde et godt spisested og her er masser af liv om sommeren. I Faxe Kalkbrud kan man lede efter fossiler – lige noget for børnene. Besøg også minibyen i Faxe Ladeplads ved havnen bag kalkværket. Tag en tur til Stevns Klint og oplev UNESCOs ver­dens­arv. En vi­dun­der­lig udsigt over Østersøen venter dig ved den gamle Højerup Kirke. Den gamle by Præstø inviterer med sine hyggelige caféer og re­stau­ran­ter til gåture og af­slap­ning og hvert år bliver der afholdt Fransk forår, som fylder hele byen med masser af op­le­vel­ser. Oplev også Skovtårnet i Rønnede med 450.000 besøgende om året. Dette sommerhus ligger kun lidt over en times kørsel fra Danmarks hovedstad København. København byder på talløse seværdigheder og at­trak­tio­ner som tiltaler såvel unge som ældre.


Andre faciliteter

8 voksne
138 m² Hus
Bygget i 2014
Havudsigt
Var­me­pum­pe
Elkedel
Emhætte

Rum

Ba­de­væ­rel­se : 2
Entré
Køkken
Soverum : 4
Stue

Afstande

10 m til stranden

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Møn & Stevns

Feriepartner Møn-Stevns
Med en som­mer­hus­fe­rie hos Fe­ri­e­part­ner Møn-Stevns har du 385 km kyst­stræk­ning til rådighed. Den lange kyst­stræk­ning er fuld af fan­ta­sti­ske op­le­vel­ser. Her kan du opleve Stevns og Møns Klint, som er en del af UNESCO’s Ver­dens­arv. Møn og Nyord er de bedste steder i verden at se på stjerner. Hos os kan du gå på opdagelse, hoppe i bølgen blå eller tage en vel­fortjent pause midt i den danske natur med fug­le­kvid­der og knæhøjt græs. Vi er lokale, og vi har stor viden om vores område. Vi står altid klar til at vise dig vejen til de al­ler­bed­ste fe­ri­e­op­le­vel­ser. Store som små.
Feriepartner Møn & Stevns