- 6 gæster
- 3 soveværelser
- 1 badeværelser
- Husdyr: Kun hunde tilladt
Dejligt sommerhus i skøn, lukket have - 500 meter til strand i Store Sjørup
Hus-ID: 8999Velkommen indenfor
For enden af sommerhusvejen ligger dette dejlige sommerhus, der har en lys og behagelig indretning. Her er store vinduespartier, der lukker dagslyset ind og giver et fint kig til de grønne og smukke omgivelser udenfor. Køkken, spiseplads og stue er samlet i ét åbent opholdsrum, som danner en naturlig ramme om feriens fælles stunder. Her er plads til at nyde måltiderne sammen, finde brætspillene frem eller sætte sig godt til rette foran brændeovnen, når aftenen bliver kølig. Huset har desuden tre soveværelser og et badeværelse, så der er gode rammer om ferien for både familie og venner.
Nyd livet udenfor
Haven er et af sommerhusets helt særlige steder og indbyder til mange timer under åben himmel. Den er stor, grøn og helt indhegnet, så både børn og hunde kan færdes frit på grunden, mens du kan nyde ferien fuldt ud. Træer og beplantning omkranser haven og skaber en dejlig, ugeneret atmosfære med plads til både leg, afslapning og stille stunder i solen.
Rundt om huset finder du flere gode terrasseområder, så det er nemt at finde en plads i solen i løbet af dagen. Her kan morgenkaffen nydes i det fri, frokosten serveres på terrassen, og grillen tændes på den overdækkede terrasse, når aftenen nærmer sig. På terrassen står også sommerhusets flagstang, så Dannebrog kan komme til tops og være med til at sætte den helt rette stemning på feriedagene.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fra sommerhuset ligger 500 meter fra stranden i St. Sjørup og tæt på den utrolig smukke natur omkring Randers Fjord.
Her kan du gå ture langs vandet, nyde de åbne landskaber og opleve områdets rige fugleliv. De rolige omgivelser gør området oplagt til feriedage med naturen tæt på, og samtidig er der gode muligheder for udflugter rundt på Djursland og omkring Randers Fjord.
Her venter de hyggeligste byer og gamle købsstader, masser af oplevelser i forlystelsesparker og zoologiske haver samt kirker, museer, slotte og andre seværdigheder, når ferien også skal byde på lidt mere end afslapning i haven. Mulighederne er så mange.
- Rengøring
- Forsikring
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Anbefalinger fra Sommerhusejer
Det, vi selv holder allermest af ved vores sommerhus
Når vi kommer til sommerhuset i Store Sjørup, er det som om skuldrene automatisk falder lidt ned. Her er en helt særlig ro, og vi elsker at bruge tiden sammen i det store køkken-alrum, hvor køkken og stue hænger sammen. Det er her, vi samles til lange måltider, kaffe, spil og gode snakke – og når der er gang i brændeovnen, bliver det bare endnu mere hyggeligt.
Vi holder også rigtig meget af haven. Den er stor og skøn, og med flere terrasser kan man altid finde en lille plads med sol eller skygge. Den indhegnede grund betyder meget for os, fordi børnene kan lege frit, og hunden kan løbe rundt uden, at man hele tiden skal holde øje. Det giver en helt særlig frihed og gør det nemt bare at være sammen og nyde ferien.
Vi bruger også området omkring huset rigtig meget. En tur til stranden hører næsten altid med, og vi elsker de små udflugter til Fjellerup Strand – ikke mindst når der skal købes en is. Der er også skov og masser af muligheder for gå- og cykelture, hvis man har lyst til at komme lidt ud og opleve Norddjursland.
For os er det et sted, hvor der er plads til det hele. Til børnefamilien, der har brug for plads til leg og en hund, der skal med på ferie – men også til en flok voksne, der bare gerne vil have nogle hyggelige dage sammen, lave god mad, drikke et glas vin og nyde hinandens selskab.
Det bedste ved huset er måske egentlig bare, at man hurtigt føler sig hjemme – og at man får lyst til at blive lidt længere.
Ekstra fordele
Rengøring
Forsikring














