Logo_Web

Lyst og lækkert sommerhus på stor na­tur­grund

Hus-ID: BL1565
Plantagevej 2 A, Blokhus Strand og By
4 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

I får en skøn ramme om ferien i dette flotte, al­ler­gi­ven­li­ge og moderne ind­ret­te­de træsommerhus, der ligger på en 1524 m2 stor na­tur­grund i Kryle Klit.

In­dret­ning

Atmosfæren er skøn inden døre i det lyse træsommerhus, der måler 80 m2 og har plads til fire voksne. Huset er opført i 2020, og de ind­by­den­de rum er indrettet med alt, hvad I skal bruge for at nyde fe­ri­e­li­vet. For eksempel er der både et stort hjørne­ba­de­kar og bruser på det store badeværelse, mens der er mulighed for at vaske og tørretumble tøj på gæste­toilet­tet. Soveværelser er der tre af, hvoraf to er udstyret med dob­belt­seng og det tredje med en en­kelt­seng. Centralt i huset ligger stuen, og det er et skønt op­holds­rum med spisebord, so­faaf­de­ling, et ve­lud­sty­ret åbent køkken og tv med både parabol og Chro­mecast til­slut­tet. Et stort vin­du­es­par­ti sørger for, at I har frit udsyn til den grønne grund, og terrassedøren gør det nemt at smutte ud, når vejret er for godt til at blive indenfor.

Udendørs

Som­mer­hu­sets træterrasse er den perfekte op­holds­plads, hvis I får lyst til at spise frokost i solen eller at dase i en liggestol med en spændende bog. Har I brug for skygge, kan I sætte jer under pa­ra­sol­len, og en grill står klar, hvis af­tens­ma­den skal til­be­re­des ude under åben himmel. Na­tur­grun­den er for øvrigt dejligt afskærmet, og så er der mulighed for at oplade elbilen, hvis I med­brin­gerstelader/mor­mor­ka­bel.

Be­lig­gen­hed

Fra Plan­ta­ge­vej får I nemt ved at komme ud på eventyr – uanset om det består af en lille gåtur i det naturskønne som­mer­hu­s­område, eller om I vil på en længere udflugt. Hvis I vil på stranden, er der et par kilometer til Ve­ster­ha­vet, og I har endnu kortere afstand til Blokhus Klit­plan­ta­ges skovklædte stier og småveje. Fårup Som­mer­land ligger også dejligt tæt på, hvis I er til sjove for­ly­stel­ser og badeland, og hvis I er mere til mu­se­ums­besøg, gode re­stau­ran­ter og hyggelig fe­ri­e­by­stem­ning, har I også nem adgang til både Hune og Blokhus.

GRATIS! Udlån af trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Fe­ri­e­part­ner-bureau).

Andre faciliteter

4 voksne
80 m² Hus
Bygget i 2020
Var­me­pum­pe
Elkedel
Emhætte
Kaf­fe­ma­ski­ne

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Entré
Gæ­ste­toilet
Køkken-alrum
Soverum : 3
Stue

Afstande

Regler

Husdyr ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Blokhus

IMG 4989

Blokhus er et fe­ri­e­pa­ra­dis ved Ve­ster­ha­vet, kendt for sine hvide sand­stran­de og stor­slå­e­de natur, der spænder fra klitter til skov­om­rå­der. Byen tilbyder ak­ti­vi­te­ter for hele familien, som van­dre­tu­re, cykling, koncerter og for­ly­stel­ses­par­ker, og har også et rigt re­stau­rant­liv og mange spændende butikker. Midt i byen finder du Fe­ri­e­part­ner, der hjælper dig med at finde det perfekte feriehus. Blokhus er ideelt for en uforg­lem­me­lig fa­mi­lie­fe­rie hele året rundt.

Feriepartner Blokhus