Logo_Web

Hyggeligt træ­som­mer­hus på stor og ugeneret na­tur­grund

Hus-ID: BV301
Sandtoftevej 64, Blåvand Strand og By
5 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Hvis du er på udkig efter et klassisk, dansk sommerhus med en rar atmosfære og en dejlig be­lig­gen­hed nær Ve­st­ky­sten, skal du endelig læse videre. Dette skønne sommerhus er nemlig et rigtigt char­me­ren­de be­kendt­skab, og så ligger det på en stor na­tur­grund på Sandt­of­te­vej i Blåvand et par kilometer fra Hvidbjerg Strand.

Velkommen indenfor
Da som­mer­hu­set senest blev renoveret, lykkedes det ejerne at opdatere rummene, så de fremstår lyse og ind­by­den­de, og samtidig er den op­rin­de­li­ge charme fint bevaret. Der er træbeklædte vægge og loft til kip, og i stuen står en brændeovn, som du kan tænde op i, hvis du vil fylde huset med varme og hyg­ge­stem­ning. I det åbne køkken kan du forberede mor­gen­ma­den og forkæle din familie med lækkerier hele dagen lang – og så er det måske op til vejret og jeres humør, om måltiderne skal serveres ved stuens spisebord eller ude på den dejlige terrasse.

Nyd livet udenfor
Med sin sort­ma­le­de træfacade og sit levende tag passer som­mer­hu­set perfekt ind på den store na­tur­grund, der prydes af høje nåletræer, lilla lyng og anden typisk be­voks­ning. Rundt om huset breder en delvist overdækket træterrasse sig, og her er der flere gode op­holds­plad­ser at vælge imellem – så både mor­genkaf­fen, solskin­s­froko­sten og de langstrak­te aftensmåltider kan oplagt indtages her i de fredelige om­gi­vel­ser. Der er en havegrill til rådighed, og det gør det muligt at tilberede maden under åben himmel, når du vender hjem med gode råvarer fra Blåvands fi­ske­hand­ler, slagter eller su­per­mar­ked.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Fra Sandt­of­te­vej 64 er det nemt at komme rundt i Blåvand – uanset om du sætter kursen mod det spændende Tirpitz-museum, den lokale zoo­lo­gi­ske have eller de helårsåbne butikker og spi­se­ste­der i bymidten. Du kan også fortsætte helt ud til Blåvandshuk Fyr, hvor du kan komme helt til tops for at beundre udsigten over Danmarks ve­st­lig­ste punkt. Vil du ud til Ve­ster­ha­vet, er det Hvidbjerg Strand, der er den nærmeste, og her kan du og familien nyde dri­ver­li­vet, mens I bygger sandslot­te, plasker i bølgerne, surfer eller bare sidder roligt på et strandtæppe og tager de smukke na­tu­rom­gi­vel­ser ind.

Husk, at du altid kan låne trækvogne hos os i Fe­ri­e­part­ner Blåvand. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

5 voksne
70 m² Hus
Bygget i 1977
Renoveret i 2017
Elvarme
Elkedel

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken
Soverum : 3
Stue

Afstande

1,9 km til re­stau­rant
4,1 km til golfbane

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Blåvand

Feriepartner Blåvand
Blåvand har det hele: brede sand­stran­de, lækre spi­se­ste­der, spændende kultur, historisk vingesus og den vildeste natur på kanten til Vadehavet. Her kan du få den pause, du drømmer om, eller fylde dagene med sjove ak­ti­vi­te­ter. Du er altid velkommen til at kigge forbi, hvis du mangler tips til op­le­vel­ser i lo­ka­l­om­rå­det. Vi gør vores bedste for, at din som­mer­hus­fe­rie i Blåvand bliver min­de­vær­dig.
Feriepartner Blåvand