Logo_Web

Luksus­som­mer­hus midt imellem by og hav

Hus-ID: BV234
Pouls Bjerge 14, Blåvand Strand og By
10 gæster
4 soveværelser
3 badeværelser
Husdyr: Kun hunde tilladt

På en bakketop midt imellem Blåvands bymidte og Ve­ster­ha­vet ligger dette store, smukke sommerhus. Det er en drøm af en fe­ri­e­bo­lig, for både ar­ki­tek­tu­ren og in­dret­nin­gen er i særklasse, og med hele 202 m2 og en gennemtænkt planløsning kan huset nemt rumme 10 personer.

Velkommen indenfor
Som­mer­hu­set har et elegant ydre med træbeklædning og store vinduer. Kigger vi indenfor, er in­dret­nin­gen lys og moderne, og det er tydeligt, at ma­te­ri­a­ler og interiør er udvalgt med stor omhu. Den sikre stilsans gør det til en ren fornøjelse at opholde sig inden døre – uanset om tiden bliver brugt på mad­lav­ning i det åbne køkken, af­slap­ning i stuen eller pool- og bord­ten­niskam­pe i ak­ti­vi­tets­rum­met. I kan selvfølgelig også se frem til en god nats søvn på de fire soveværelser, der alle er indrettet med dob­belt­sen­ge. Husets rummelige hems giver plads til yder­li­ge­re to personer, og heroppe er der for øvrigt et fladskærms-tv, hvilket der også er flere af ne­de­nun­der. Planløsningen byder desuden på et bryggers, et gæstetoilet og tre lækre badeværelser, hvoraf det ene er med badekar.

Nyd livet udenfor
Ba­de­mu­lig­he­der er der også ude i det fri, for på terrassen venter en hel wel­l­nes­saf­de­ling med udendørs spa og sauna. Det er velgørende at kunne slappe af her, når I vender hjem fra dagens udflugter – hvis altså ikke aftenen bliver brugt på en overdådig middag tilberedt på grillen eller hygge i loungemøblerne. Ter­ras­se­miljøet, der ligger syd for huset, er stort og solrigt, og mod øst finder I en mindre, men bestemt også dejlig mor­gen­ter­ras­se. Foran huset har I god plads til parkering, og som en praktisk detalje er der oplader til elbil. Når I booker dette hus har I også adgang til at spille golf på 9-hullers-banen ved Blåvandshuk Golf

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Den 2035 m2 store na­tur­grund, som som­mer­hu­set er placeret på, ligger dejligt ugeneret for enden af en stikvej til Pouls Bjerge. Med cirka 10 minutters gang til Hvidbjerg Strand, får I rig mulighed for at lege i sandet, surfe og bade i Ve­ster­ha­vet på daglig basis – måske endda flere gange om dagen, hvis der er vandhunde i familien. Turen ind til Blåvands midte er cirka lige så lang, så hvis I er i humør til shopping og re­stau­rant­besøg eller bare skal have købt ind, kan turen også foregå til fods. I har desuden nem adgang til Blåvand Zoo, Tirpitz og meget mere, så der er lagt op til en herlig ferie for store og små.

Andre faciliteter

10 voksne
1 stk husdyr
202 m² Hus
Bygget i 2022

Rum

Ak­ti­vi­tets­rum
Ba­de­væ­rel­se : 3
Bryggers
Entré
Gæ­ste­toilet
Hems
Køkken-alrum
Soverum : 4

Afstande

475 m til re­stau­rant
6,6 km til golfbane

Regler

Husdyr: Kun hunde tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Gratis adgang til ak­ti­vi­te­ter

    Blåvandshuk Golfklub i Ho (9 huller)

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Blåvand

Feriepartner Blåvand
Blåvand har det hele: brede sand­stran­de, lækre spi­se­ste­der, spændende kultur, historisk vingesus og den vildeste natur på kanten til Vadehavet. Her kan du få den pause, du drømmer om, eller fylde dagene med sjove ak­ti­vi­te­ter. Du er altid velkommen til at kigge forbi, hvis du mangler tips til op­le­vel­ser i lo­ka­l­om­rå­det. Vi gør vores bedste for, at din som­mer­hus­fe­rie i Blåvand bliver min­de­vær­dig.
Feriepartner Blåvand