Lækkert sommerhus med udespa tæt på strand og by – nybygget område
Hus-ID: BV469På Horns Bjerge 53 venter jer et indbydende sommerhus, hvor stilfuld indretning og gode rammer går hånd i hånd. I bor godt placeret i Blåvand, så både Vesterhavet, stranden og byens hyggelige ferieliv er inden for kort rækkevidde.
OBS - Området er under nyetablering, og der vil derfor forekomme byggestøj fra andre nærtliggende projekter frem til Påsken 2027. I skal forvente jævnligt levering af byggematerialer, samt håndværkere, som arbejder ude og inde på de omkringliggende huse. Området direkte omkring feriehuset kan ikke forventes færdigetableret. Det er muligt at læsse bagage af ved huset, men parkering af bil forgår i området.
Velkommen indenfor
Indenfor møder jer lyse, moderne rammer, der indbyder til at sænke skuldrene og nyde ferien sammen. Indretningen er stilfuld og behagelig, og de store vinduespartier trækker dagslyset helt ind i opholdsrummet og skaber en åben og indbydende stemning. Her er god plads til feriens mange små øjeblikke – fra morgenkaffen og de langsomme morgener til hyggelige aftener, hvor I samles efter en dag med oplevelser i Blåvand og langs Vesterhavet. Med fire soveværelser og hele tre badeværelser er sommerhuset et oplagt valg, når den store familie eller flere par rejser på ferie sammen. I kan nyde fællesskabet i opholdsrummene og samtidig trække jer tilbage, når der er brug for lidt ro og privatliv. De gode pladsforhold gør feriedagene nemme og komfortable, også når I er mange under samme tag.
Nyd livet udenfor
Ferien fortsætter under åben himmel, hvor den friske vestjyske luft sætter stemningen. Her er udespaen et naturligt sted at søge hen, når tempoet skal helt ned. Lad det varme, boblende vand løsne trætte ben efter en lang gåtur på stranden, eller find jer til rette efter en dag med oplevelser og nyd, at der ikke er noget, I skal nå. Udespaen kan naturligvis nydes dagen igennem, men der er noget ganske særligt over de sene timer. Når dagslyset forsvinder, og den kølige havluft møder varmen fra vandet, er der lagt op til afslapning under den åbne himmel. Her kan I lade samtalerne fortsætte lidt længere og slutte dagen i jeres helt eget ferietempo.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Med ferieadresse på Horns Bjerge 53 bor I godt placeret i Blåvand med både by, strand og natur inden for rækkevidde. I Blåvands hyggelige centrum kan I gå på opdagelse blandt butikker og specialforretninger, hente morgenbrød hos bageren eller slå jer ned på en af byens caféer og restauranter. Her er en dejlig feriestemning året rundt, og særligt i sommerhalvåret summer byen af liv. Vesterhavet hører naturligvis også med til en ferie i Blåvand. De brede sandstrande indbyder til lange gåture, badeture og afslappende timer ved vandet, mens solnedgangen over havet er værd at opleve på alle årstider. Vil I opleve mere af området, kan turen blandt andet gå til Tirpitz, Blåvandshuk Fyr og den storslåede vestjyske natur. Fra Horns Bjerge har I derfor et skønt udgangspunkt for feriedage, hvor byliv, strand, natur og afslapning nemt kan kombineres.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring
Rengøring














