Logo_Web

Stavns Fjord på Samsø | Et stille åndehul ved vandet. Se mere

Besøg Stavns Fjord og oplev et unikt na­tu­r­om­rå­de med fugleliv og åbne vidder. Et sted med 2 klare kva­li­te­ter: ro og udsigt. Planlæg din tur på Samsø.

Østjylland_Samsø_Stavns Fjord
De ubeboede små øer i fjorden til­træk­ker særligt spættede sæler. Derfor kan du fra tid til anden opleve sæler i Stavns Fjord, der leger eller tager et lille hvil i vandet.

Stavns Fjord er et na­turs­kønt område på Samsø. Ja, det er faktisk fjorden, der deler Samsø op i en nordlig og en sydlig del. Fjorden var engang et større moræ­neland­skab, men blev for ca. 7.000 år siden sat under vand af massive hav­stig­nin­ger. I dag strækker Stavns Fjord sig over 20 km2 og byder på bl.a. frodige sandenge, flere småøer og uberørte kyst­stræk­nin­ger. 

Området er særligt kendt for sit rige fugleliv. Her finder du nemlig mange for­skel­li­ge arter af vandfugle, herunder ænder, vadefugle og for­skel­li­ge gæs, som hviler her og yngler i området. Derfor er det frem med kikkert og fuglelek­si­kon, hvis du er in­ter­es­se­ret i fug­le­li­vets gøren og laden.  

Du kan også komme helt tæt på den skønne natur, der gemmer sig i området. Følg en af de mange små stier og markveje, der alle fører dig tæt på Samsøs smukke natur.  

Loading...