Logo_Web

Sommerhus med indendørs po­o­laf­de­ling – få skridt fra Ve­ster­ha­vet

Hus-ID: 215
Fladsbjergvej 40, Klegod
8 gæster
4 soveværelser
2 badeværelser
2 stk husdyr

Dette sommerhus i Klegod er det ideelle match til vandhunde, for her får I en indendørs swim­m­ing­pool, samtidig med at I med en kort gåtur til stranden også let kan tage en dukkert i Ve­ster­ha­vet. Huset er moderne og stem­nings­fuldt indrettet, og med otte sove­plad­ser er her god plads til, at en venneflok eller to børne­fa­mi­li­er kan holde ferie sammen.

Indendørs

Huset er praktisk opdelt i en po­o­laf­de­ling og en bo­ligsek­tion. I bo­ligsek­tio­nen er de otte sove­plad­ser fordelt på fire regulære værelser, og her er også et badeværelse med bru­se­ni­che og va­ske­ma­ski­ne. Resten af bo­ligaf­de­lin­gen består af et åbent, ve­lind­ret­tet op­holds­område, hvor køkkenet og stuen glider i ét. Mad­lav­nin­gen er en ren fornøjelse i det lækre, ve­lud­sty­re­de køkken, hvor op­va­ske­ma­ski­nen tilmed klarer rengøringen. I stuen danner spi­se­bor­det og sofaerne ramme om måltider, gode snakke og hyg­ge­stun­der med film eller spændende bøger, og var­me­pum­pen sørger for en behagelig tem­pe­ra­tur, mens brændeovnens knitrende ild giver en hyggelig stemning. Som en fin detalje er her også en hems, hvor de yngste kan indrette en hyggelig lege- eller læsehule. I po­o­laf­de­lin­gen får I masser af wellness, for badeværelset rummer både en bru­se­ni­che, et spabad og en sauna. Poolen er 1,3 meter dyb og måler 5,8 x 3,2 meter, og her er også et lille lo­un­ge­af­snit, hvor I kan slappe af mellem duk­ker­ter­ne.

Udendørs

Udelivet får en skøn ramme i den sydvendte terrasse. Terrassen ligger i læ af grundens frodige be­plant­ning, men samtidig er her åbent mod sydvest, så I har sol, lys, luft og udsigt. I kan nyde sommerens sol fra morgen til aften, og her er god plads til at slappe af i lig­ge­sto­le­ne eller servere lækkerier fra grillen ved ter­ras­se­bor­det. Grunden har gyn­ge­sta­tiv og giver familiens yngste god plads til leg og boldspil, og sko­vstyk­ket er et oplagt sted at bygge hemmelige huler.

Be­lig­gen­hed

Fe­ri­e­hu­set ligger i anden række ud til Klegods klithede, der strækker sig hen til den yderste klitrække, hvorefter den brede sand­strand og Ve­ster­ha­vet tager over. Havet inviterer til en frisk dukkert på de varme som­mer­da­ge, og når vinden blæser, og bølgerne bruser, er stranden et skønt sted at gå lange ture og mærke ele­men­ter­nes kræfter. Tager I cykler med, har I mange gode udflugter i vente, og området byder på rigtig gode forhold for lyst­fi­ske­re samt wind- og ki­te­sur­fe­re.

GRATIS! Udlån af bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hund­e­sen­ge til udlån (kan hentes og afleveres hos Fe­ri­e­part­ner Hvide Sande)

EL-bil opladning: Tjek op­lys­nin­ger­ne på husets fa­ci­li­te­ter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.




Andre faciliteter

8 voksne
2 stk husdyr
162 m² Hus
Bygget i 1988
Delvis renoveret i 2021
Elvarme

Rum

Ba­de­væ­rel­se : 2
Hems
Køkken-alrum
Soverum : 4
Stue
Wellness- / fit­nes­s­rum

Afstande

400 m til kysten
3,9 km til re­stau­rant
4,1 km til golfbane
4,2 km til svømmehal
1,5 km til fjorden

Regler

Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

  • Vand inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Søndervig

Nyt billede på vej-caveat.jpg
MÆRK den friske ve­sten­vind, OPLEV en historisk bunker, og NYD roen i klitterne over de smukke hvide sand­stran­de. Mu­lig­he­der­ne er mange her i Søndervig, en historisk og moderne badeby, med puls, gode spi­se­ste­der og masser af ak­ti­vi­te­ter for alle. Hos Fe­ri­e­part­ner Søndervig ønsker vi jer den bedste ferie. VELKOMMEN til Klitterne, heden og badebyen Søndervig.
Feriepartner Søndervig