Logo_Web

Moderne sommerhus med lækre detaljer og fan­ta­stisk havudsigt

Hus-ID: LN1917
Vigsøvej 1, Lønstrup Strand og By
6 gæster
2 soveværelser
1 badeværelser
2 stk husdyr

Moderne sommerhus med lækre detaljer og fan­ta­stisk havudsigt
I får fuldt udbytte af at bo tæt på stranden i dette flotte og moderne ind­ret­te­de sommerhus. Takket være den at­trak­ti­ve placering i Har­re­ren­den, bare 70 meter fra kysten, kan I nemlig spise frokost og drikke ef­ter­mid­dagskaf­fe med smuk udsigt til Ve­ster­ha­vet, uanset om I sidder ved spi­se­bor­det eller på terrassen.

Velkommen indenfor
Under opførelsen af som­mer­hu­set i 2013 blev det udstyret med store, ve­st­vend­te vin­du­es­par­ti­er, så fra stuen kan I nyde den fan­ta­sti­ske udsigt over kystens hy­ben­bu­ske og det blå hav. Åbner I havedørene, kan I samtidig invitere den friske, salte som­mer­luft indenfor, og hvis det er køligt i vejret, kan I tage ind­byg­nings­pej­sen i brug og glæde jer over, at der er gulvvarme i hele huset. I det hele taget er som­mer­hu­set et lyst og stilfuldt be­kendt­skab med mange gode detaljer. For eksempel er der loft til kip med aku­stik­pla­der i alle rum, og stuen har åben for­bin­del­se til et grebsfrit køkken, der giver jer en lækker ramme om mad­lav­nin­gen. Mor­gen­ba­det kan foregå på det pæne badeværelse, hvis ikke I benytter jer af ude­bru­se­ren i stedet, og med to soveværelser og et anneks er der sen­ge­plad­ser til seks personer.

Nyd livet udenfor
Det delvist overdækkede ter­ras­se­miljø mod vest er det helt rette sted at sidde, hvis I vil have mest muligt ud af ha­vud­sig­ten. Er det i stedet læ og sol, I higer efter, er der stor sand­syn­lig­hed for at finde begge dele i den sydvendte, lukkede gårdhave, der ligger mellem huset og annekset. Har I brug for at skylle sand og saltvand af, når I vender hjem fra strand­t­u­ren, er det rart at have en udebruser, og på de lyse som­mer­af­te­ner er der mulighed for at grille.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Den lille, lukkede Vigsøvej fører lige ned til Ve­ster­ha­vet, og I skal kun tilbagelægge 70 meter, før I når frem til vand­kan­ten. Vil I på en længere tur, kan I følge den fine sti, der går langs med havet, og der er også bænke, hvis I får brug for en pause i de naturskønne om­gi­vel­ser undervejs. Skallerup Seaside Resort ligger knap halvanden kilometer væk, hvis I tager turen til fods, og den char­me­ren­de kystby Lønstrup har I også nem adgang til. Den fan­ta­sti­ske natur ved Rubjerg Knude er helt klart værd at opleve, og en køretur nordpå til havnebyen Hirtshals kan også anbefales, når I holder ferie på disse kanter.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Lønstrup. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

6 voksne
2 stk husdyr
60 m² Hus
Bygget i 2013
Havudsigt
Brændeovn
Elvarme

Rum

Anneks
Ba­de­væ­rel­se
Køkken
Soverum : 2
Stue

Afstande

1,0 km til re­stau­rant
3,8 km til golfbane

Regler

Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Lønstrup

Feriepartner Lønstrup
Lønstrup er en lille gemt perle på den yderste vestkyst med den smukkeste natur, den spek­taku­læ­re Lønstrup Klint, Danmarks største kon­cen­tra­tion af kunst­hånd­vær­ke­re, og ikke mindst det ikoniske Rubjerg Knude Fyr. I den hyggelige hovedgade, i det gamle fi­sker­le­je midt i Lønstrup, finder du Fe­ri­e­part­ners kontor. Vi er lokale, og kan guide dig til de al­ler­bed­ste fe­ri­e­op­le­vel­ser – og de små hemmelige steder.
Feriepartner Lønstrup