Logo_Web

Ar­ki­tekt­teg­net sommerhus med pa­nora­maud­sigt over Ve­ster­ha­vet

Hus-ID: LN1841
Hybenvej 36, Lønstrup Strand og By
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Ar­ki­tekt­teg­net sommerhus med pa­nora­maud­sigt over Ve­ster­ha­vet
Dette moderne sommerhus har en flot ar­ki­tek­tur og en lækker in­dret­ning – men alligevel er det først og fremmest pa­nora­maud­sig­ten over Ve­ster­ha­vet og Lønstrups kyst, der løber med opmærk­som­he­den.

Velkommen indenfor
Som­mer­hu­set ligger højt i land­ska­bet, og netop derfor er ha­vud­sig­ten så fan­ta­stisk. Det smukke vue er der selvfølgelig taget højde for i ar­ki­tek­tu­ren, så op­holds­af­de­lin­gen prydes af pa­nora­mavin­du­er, så I kan se hele den smukke kyststrækning – ja, helt fra Hirtshals Fyr og til Rubjerg Knude Fyr i klart vejr. De store gl­a­s­par­ti­er er ikke eneste lækre detalje, for der er tale om et ar­ki­tekt­teg­net Sonne-hus fra 2017, der har en lys og lækker in­dret­ning og en smart planløsning til seks feriegæster. Op­holds­af­de­lin­gen består af stue og køkken i åben for­bin­del­se, og derudover byder planløsningen på et flot badeværelse og tre dejlige soveværelser.

Nyd livet udenfor
Uanset om I er til sol eller skygge, har I rig mulighed for at finde en god op­holds­plads på de dejlige terrasser, der ligger rundt om som­mer­hu­set. Havemøbler og lig­ge­sto­le er til rådighed, og der er også en grill, så I kan tilberede af­tens­ma­den ude i den friske luft, mens I nyder synet af havet og duften af na­tur­grun­dens hy­ben­bu­ske.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Som­mer­hu­set ligger ikke bare flot, men også fredeligt, for den lille Hybenvej ender blindt. Giver synet af Ve­ster­ha­vet jer lyst til en strandtur, kan I nemt spadsere til kysten, og vil I på café eller købe ind, er der blot halvanden kilometer til Lønstrups bymidte. I Lønstrup har I også rig mulighed for at kigge på kunst, for det tidligere fi­sker­le­je er nu kendt for sine mange gallerier og butikker med kunsthåndværk, og der er også mulighed for at kigge ind i et gl­a­s­puste­ri eller andre værksteder, hvor I kan se arbejdet tage form. Fra som­mer­hu­set har I desuden nem adgang til Skallerup Seaside Resort og dejlige udflugtsmål som Rubjerg Knude Fyr og Mårup Kirke-ruinen.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Lønstrup. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

6 voksne
75 m² Hus
Bygget i 2017
750 m² Grunda­re­al
Havudsigt
Udsigt over landskab
Elvarme

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Entré
Køkken
Soverum : 3
Stue

Afstande

925 m til re­stau­rant
3,7 km til golfbane

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Lønstrup

Feriepartner Lønstrup
Lønstrup er en lille gemt perle på den yderste vestkyst med den smukkeste natur, den spek­taku­læ­re Lønstrup Klint, Danmarks største kon­cen­tra­tion af kunst­hånd­vær­ke­re, og ikke mindst det ikoniske Rubjerg Knude Fyr. I den hyggelige hovedgade, i det gamle fi­sker­le­je midt i Lønstrup, finder du Fe­ri­e­part­ners kontor. Vi er lokale, og kan guide dig til de al­ler­bed­ste fe­ri­e­op­le­vel­ser – og de små hemmelige steder.
Feriepartner Lønstrup