Logo_Web

Hyggeligt sommerhus med ak­ti­vi­tets­rum og solrige terrasser

Hus-ID: LK1899
Kaskelotvej 10, Nr. Lyngby
6 gæster
2 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Alle husdyr tilladt

Nr. Lyngby er et dejligt sted at holde ferie, hvis I er til flot natur og fredelige om­gi­vel­ser. Dette velholdte og hyggelige sommerhus ligger få hundrede meter fra Lønstrup Klints im­po­ne­ren­de udsigt over kysten, og via en trappe kommer I hurtigt ned til Ve­ster­ha­vet og den smukke strand.

Velkommen indenfor
Som­mer­hu­set, der er blevet renoveret i 2019, måler 68 m2, og dertil kommer et godt anneks på 36 m2. I har med andre ord god plads til at brede jer og kan sagtens være seks personer samlet, for der er to soveværelser i selve som­mer­hu­set og et tredje i annekset. Det rummelige anneks byder desuden på et ak­ti­vi­tets­rum, hvor I kan hygge jer med at spille pool og dart, indtil I har fundet feriens ube­strid­te mester. Efter dysten er det måske tid til at rykke over i som­mer­hu­sets stue, som er et herligt op­holds­rum med brændeovn, loft til kip og et stort vin­du­es­par­ti, der inviterer dagslyset ind fra syd. I åben for­bin­del­se med stuen ligger husets ve­lud­sty­re­de køkken, og planløsningen byder endelige også på et badeværelse med bruser.

Nyd livet udenfor
Grunden, som som­mer­hu­set ligger på, er ganske stor med sine 1439 m2, og den skærmes af rand­be­plant­ning ud mod vejen. Familien kan samles om at spille bold og havespil på græsplænen, og til de yngste er der sandkasse og le­ge­sta­tiv med gynger – så mon ikke der bliver tid til, at de voksne kan slappe af på ter­ras­ser­ne, mens børnene boltrer sig.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Fra Kaskelot vej tager det kun fem minutter at gå hen til Lønstrup Klint, hvorfra I har det flotteste pa­nora­ma­vue over Ve­ster­ha­vet og kysten. Vil I helt ned i vand­kan­ten, kan I tage trappen ned på stranden, og har I husket badetøj, håndklæder og strand­spil, kan I blive længe i de skønne og ufor­styr­re­de om­gi­vel­ser. Ferien i Nr. Lyngby kan oplagt foregå i langsomt tempo, men der er også rig mulighed for at fylde dagene med mange ak­ti­vi­te­ter – lige fra pa­rag­lid­ning og surfing til lange cykelture og spændende udflugter til Rubjerg Knude, Lønstrup og Løkken.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Løkken. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

6 voksne
1 stk husdyr
36 m² An­nek­s­a­re­al
68 m² Hus
Bygget i 1978
1.439 m² Grunda­re­al
Renoveret i 2019
Brændeovn

Rum

Ak­ti­vi­tets­rum
Anneks
Ba­de­væ­rel­se
Køkken-alrum
Soverum : 2
Stue

Afstande

350 m til stranden
1.000 m til indkøb
1.000 m til re­stau­rant
6,0 km til golfbane
350 m til havet

Regler

Husdyr: Alle husdyr tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

  • Vand inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Løkken

Gruppebillede af medarbejderne i Feriepartner Løkken
Velkommen til Løkken, hvor du kan nyde smukke kyst­land­ska­ber og en livlig bymidte. Vores de­di­ke­re­de team kender området og hjælper dig med at finde det perfekte sommerhus. Uanset om du søger af­slap­ning eller eventyr, står vi klar til at gøre din ferie uforg­lem­me­lig. Oplev det bedste af Nord­jyl­land med os som dit lokale ud­lej­nings­bu­reau, og lad os sørge for, at din ferie bliver noget helt særligt.
Feriepartner Løkken

Lignende sommerhuse