Logo_Web

Char­me­ren­de sommerhus med havudsigt og kort afstand til Lønstrups midte

Hus-ID: LN1902
Bredningen 17, Lønstrup Strand og By
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
2 stk husdyr

I dette sommerhus har I tæt kontakt til havet, når I holder ferie på Bred­nin­gen 17. Fra både stuen og terrassen kan I nemlig nyde synet af Ve­ster­ha­vets blå vand, og I får virkelig for­nem­mel­sen af at bo på kanten af ve­st­ky­sten her ved den stejle Lønstrup Klint.

Velkommen indenfor
På den lukkede vej Bred­nin­gen ligger huset i anden række til kysten, men der er ikke noget, der skygger for udsigten stik vest for stu­e­vin­du­et. I har med andre ord det smukkeste bagtæppe, når I slapper af inden døre, så det kan være helt svært at kon­cen­tre­re sig om at se film, med mindre I trækker gardinet for. Et stort fladskærms-tv er placeret lige ved so­faaf­de­lin­gen, og derudover byder stuen på en klassisk brændeovn og en hyggelig spi­se­plads med slagbænk. Køkkenet ligger i åben for­bin­del­se med stuen, og her har I alt, hvad I skal bruge, inklusiv op­va­ske­ma­ski­ne. Badeværelset er enkelt og funk­tio­nelt indrettet med bru­se­ni­che og va­ske­ma­ski­ne, og på de tre gode soveværelser er der plads til, at seks over­nat­ten­de gæster kan sove kom­forta­belt.

Nyd livet udenfor
Den ve­st­vend­te terrasse er den oplagte op­holds­plads, hvis I vil sidde og suge de naturskønne om­gi­vel­ser til jer. I befinder jer i første parket til de flotteste sol­ned­gan­ge, samtidig med at ter­ras­sens hegn skærmer op­holds­plad­sen lidt af. På den sydvendte terrasse sørger en græsvold for læ og privatliv, når I vil slappe af i solen eller tilbringe aftenen under ter­ras­sens halvtag. Har I elbil, er det for øvrigt rart, at der er lader ved huset.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Fra den lukkede vej Bred­nin­gen gør stier og småveje det nemt at skyde genvej, hvis I spadserer ind til Lønstrups bymidte. Den hyggelige kystby er kendt på egnen som Kunstens By på grund af de mange spændende atelierer, gallerier og butikker med kunsthåndværk, så hvis I vil have et unikt minde med hjem fra ferien, har I rig mulighed for at finde det her. Lønstrup byder også på en biograf og et godt udvalg af spi­se­ste­der, og stranden er værd at besøge uanset årstiden. Ikke så langt fra huset kan I tage en trappe ned ad den stejle klint, og I bestemmer selv, om det er vejr til en dukkert eller mere fristende at fiske, bygge sandslot­te eller gåtur langs med Ve­ster­ha­vet.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Lønstrup. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.




Andre faciliteter

6 voksne
2 stk husdyr
88 m² Hus
Bygget i 1983
1.502 m² Grunda­re­al
Havudsigt
Renoveret i 2023
Brændeovn

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Entré
Køkken
Soverum : 3
Stue

Afstande

375 m til re­stau­rant
3,9 km til golfbane

Regler

Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Lønstrup

Feriepartner Lønstrup
Lønstrup er en lille gemt perle på den yderste vestkyst med den smukkeste natur, den spek­taku­læ­re Lønstrup Klint, Danmarks største kon­cen­tra­tion af kunst­hånd­vær­ke­re, og ikke mindst det ikoniske Rubjerg Knude Fyr. I den hyggelige hovedgade, i det gamle fi­sker­le­je midt i Lønstrup, finder du Fe­ri­e­part­ners kontor. Vi er lokale, og kan guide dig til de al­ler­bed­ste fe­ri­e­op­le­vel­ser – og de små hemmelige steder.
Feriepartner Lønstrup