Logo_Web

Skønt sommerhus fra 2022 i gåafstand til hav og plantage

Hus-ID: JB324
Tyttebærstien 42, Thorup Strand
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Alle husdyr tilladt

Når man holder til i et sommerhus som dette, er det nemt at blive fristet til at tilbringe hele ferien hjemme i husets lyse og hyggelige om­gi­vel­ser. Der er nu også masser af gode ud­flugts­mu­lig­he­der, for adressen ved Thorup Strand giver jer rig mulighed for at opleve de fan­ta­sti­ske om­gi­vel­ser langs Jam­mer­bug­ten.

Velkommen indenfor
Huset, som er bygget i 2022, er et kva­li­tets­byg­ge­ri på 89 m2. På klassisk som­mer­hus­manér er der lyse trælister på væggene, og med aku­stik­loft med oven­lysvin­due samt ind­falds­lys fra tre verdenshjørner er rum­for­nem­mel­sen helt i top i stuen. De mange vinduer sørger for, at I har kig til den grønne have, uanset om I står i det åbne køkken, sidder samlet om spi­se­bor­det eller slapper af i so­faaf­de­lin­gen nær brændeovnen. Er det ved at være sengetid – eller trænger I bare til en pause pålangs med en god bog – har I tre gode soveværelser til rådighed med i alt seks sen­ge­plad­ser. Endelig fuldendes planløsningen af et badeværelse med bruser og en entré med va­ske­ma­ski­ne.

Nyd livet udenfor
Som­mer­hus­hyggen kan også oplagt foregå ude i det fri, hvor I har flere dejlige ter­ras­se­områder at vælge imellem. Både syd og nord for huset kan I slå jer ned på de åbne terrasser, og mod sydvest ligger et overdækket område, som er en skøn op­holds­plads pålyse sommeraftener. Den 1026 m2 store grund byder på en god græsplæne, og for enden af indkørslen står en carport – og i den for­bin­del­se kan det nævnes, at opladning af elbil er muligt her påadressen.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Tyttebærstien er et roligt, lukket som­mer­hu­s­område, og netop dette hus ligger i bunden af en lille sidevej. Her kan både børn og voksne føle sig godt tilpas – og når I trænger til at tage på udflugt, er der masser af skønne op­le­vel­ser i vente ved Thorup Strand og omegn. Ve­ster­ha­vet og den smukke kyststrækning er bare en kilometer væk, og hvis I vil hen til Thorup Strands char­me­ren­de lan­dings­plads, kan I gå derhen på cirka 20 minutter. På gåturen kan I måske nåat samle appetit til en frokost hos Thorup­strand Fiskehus, hvor I kan spise frisk­fan­get fisk med udsigt til strand, hav og fiskerbåde. En skovtur i Vester Thorup Plantage kan bestemt også anbefales foruden udflugter til fug­lefjel­det Bulbjerg, Fosdalen, Svinkløv Strand og meget mere.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Jam­mer­bugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

6 voksne
2 stk husdyr
89 m² Hus
Bygget i 2022
Jordvarme
Elkedel

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Entré
Køkken
Soverum : 3
Stue

Afstande

2,6 km til re­stau­rant
8,2 km til golfbane

Regler

Husdyr: Alle husdyr tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Jammerbugt

Feriepartner Jammerbugt
Smukt, fa­sci­ne­ren­de og vildt, sådan er land­ska­bet ved Jam­mer­bug­ten. Her finder du nemlig stor­slå­e­de na­tu­ro­p­le­vel­ser, hvide sand­stran­de og frodige skove med piblende hel­lig­kil­der. I Fe­ri­e­part­ner Jam­mer­bug­ten har vi et bredt udvalg af som­mer­hu­se fordelt i de mange små feriebyer i området. Vi ved, hvad der gemmer sig i hver en krog, og vi står altid klar til at vise dig vejen til de al­ler­bed­ste fe­ri­e­op­le­vel­ser.
Feriepartner Jammerbugt