- Vestjylland, Rømø
- 4 gæster
Velrenoveret sommerhus med spabad og dejlig havestue
- Forsikring
- Rengøring
- Vand

En ferie i sommerhus i Vestjylland rimer på vilde kyster, bølgebrus og frihed under åben himmel. Ja, når du lejer et sommerhus i Vestjylland, kan du nyde din ferie midt i noget af Danmarks smukkeste natur; her kan du nyde lyden af havets brusen, fuglenes kvidren og mærke, hvordan havbrisen giver dig varme i kinderne og fylder dine lunger. Med en ferie i sommerhus i Vestjylland har du udsigt til kilometer lange hvide sandstrande, dramatiske klitlandskaber og masser af aktivitetsmuligheder for både vandhunde og landkrabber. Når du lejer et sommerhus i Vestjylland, kan du få den ferie, du altid har drømt – uanset om du er til daseferie i solen, på udkig efter gode spiseoplevelser eller elsker fart over feltet. Du finder nemlig det hele her på Vestkysten.
Vi har et bredt udvalg af sommerhuse i Vestjylland. Her kan du finde sommerhuse med plads til hund, børnevenlige sommerhuse, sommerhuse med spa, sauna eller havudsigt og meget mere. Fælles for vores udvalg af sommerhuse i Vestjylland er, at de alle er tæt på strand, klitlandskaber og naturrige omgivelser.
Vestjylland gemmer på ufatteligt mange charmerende feriebyer og -områder, hvor du kan nyde din ferie i sommerhus. Tag fx til Fanø, og nyd ferielivet tæt på naturen og små idylliske landsbyer. Du kan også tage til badebyerne Søndervig eller Blåvand, der begge byder på klitlandskaber og hvide sandstrande, så langt øjet rækker. Og er du mere til hyggelige havnemiljøer og ro ved fjorden, er Bork Havn et godt bud. Ja, når du vælger at nyde din ferie i Vestjylland, er mulighederne mange, men en ting er helt sikker: Du er altid garanteret en helt særlig ferieoplevelse!

Lej sommerhus i Blåvand i Vestjylland med udsigt til det brusende Vesterhav! Med Vesthavet som baghave kan du nyde ferielivet i sommerhus tæt på Blåvands hvide sandstrande, friske luft og forførende landskaber med klitter i de mest forunderlige formationer. Ja, i Blåvand er vidderne helt utrolige, og det er som om, at der heromkring er lidt højere til himlen. Når du vælger at holde ferie i et sommerhus i Blåvand, har du direkte adgang til rolige omgivelser og fart over feltet på en og samme tid. Faktisk finder du begge dele lige ude foran din sommerhusdør. Foruden de dejlige badestrande er området omkring Blåvand kendt for sine naturskønne omgivelser, grønne cykelruter og – selvfølgelig – Blåvandshuk Fyr, der er kendt som Danmarks vestligste punkt og er et af de bedst bevarede kendemærker i Blåvand. Ja, i Blåvand venter en idyllisk ferie med plads til lidt af det hele, og når du har fundet det perfekte sommerhus til formålet, bliver det ikke meget bedre.

I Vestjylland nær den sydlige del af Ringkøbing Fjord finder du Bork Havn. En ferie i sommerhus i Bork Havn er en yderst populær ferieform blandt bl.a. børnefamilier – og det forstår vi godt! Stranden ved Ringkøbing Fjord ligger nemlig lige i baghaven og giver store og små mulighed for vandplaskeri dagen lang. Stranden er lavvandet og derfor ideel for de yngste badegæster, eller hvis du selv er nybegynder på paddleboardet. Ja, her kan du få mange timer til at gå. Når du holder ferie i et sommerhus i Bork Havn, kommer du helt sikkert også forbi havnen, der er byens samlingspunkt. Her kan du besøge det lokale røgeri, tage en “fiske-hånddelle” med på farten og bare observere, hvordan livet på havnen udspiller sig.

Ferie i sommerhus på Fanø er noget helt særligt. Allerede på den korte færgetur fra Esbjerg – kun 12 minutter – mærker du, hvordan roen og øens unikke stemning sænker sig. Her venter en ferie i øjenhøjde med natur, charme og med god plads til nærvær og kvalitetstid med familien. Hvis du drømmer om ferie i sommerhus ved den jyske vestkyst, er du landet det helt rigtige sted, og du kan glæde dig til en verdensklasse ferie i vores egen dejlige Danmark. Langs den vestlige kyst og Fanø strand venter aktiviteter for børn og voksne i alle aldre; her kan du prøve kræfter med blokart på de brede strande, mærke den friske havluft fra Vesterhavet eller tage på sælsafari i Vadehavet. Fanø er kendt for børnevenlige og brede sandstrande, bl.a. ved Rindby Strand og Fanø Bad, hvor Vesterhavet og den friske luft skaber den perfekte ramme om en afslappende ferie. Find ro i de mange naturskønne udsigter, den flotte natur og det rige dyreliv i naturen tæt på Nationalpark Vadehavet, når du holder ferie på Fanø.

Charmerende Henne Strand byder på brede, hvide sandstrande omfavnet af maleriske klitlandskaber, så langt øjet rækker. Udforsk de snoede stier gennem klitterne, hvor hver bakketop afslører en ny, betagende udsigt. For de eventyrlystne er der rig mulighed for at prøve kræfter med kite- eller windsurfing på toppen af Vesterhavets imponerende bølger, eller du kan udforske området fra landsiden. Henne Strand er også et kulturelt knudepunkt med hyggelige caféer, specialbutikker og gallerier. Efter en dag fyldt med oplevelser kan du slå dig ned på et af de lokale spisesteder og smage en bid af lokalmiljøet.

Når du lejer et sommerhus i Hvide Sande, kan du nyde ferien i rolige omgivelser med Vesterhavet på den ene side og Ringkøbing Fjord på den anden. Her er der plads til både afslapning, lange gåture i naturen og badeferie på stranden ... og så gemmer der sig alverdens hyggelige oplevelser lige rundt om hjørnet. Hvide Sande er blandt nogle af Danmarks mest charmerende kystbyer, der byder på en helt særlig feriestemning. Med sin unikke beliggenhed på landkortet har du med en ferie i sommerhus i Hvide Sande nemlig både strand, hav og smuk natur lige ude foran sommerhusdøren. Samtidig er havnen i Hvide Sande, de høje klitter og de brede sandstrande uden tvivl noget af det, det gør Hvide Sande til en populær feriedestination. Ja, den gamle fiskertradition, Vestkystens bølgebrus og duften af saltvand er en essentiel del af kystbyens charme. Og når du holder ferie i et sommerhus i Hvide Sande, er du tæt på det hele! Naturen i og omkring Hvide Sande er noget helt for sig; her venter områder med varieret, rå natur, rørskove og rolige omgivelser ud til fjorden, mens de smukke klitter med dets marehalm bølger sig ud mod Vesterhavet. Her i denne charmerende kystby venter en herlig ferie i sommerhus i smukke omgivelser.

Med et dejligt sommerhus på Rømø i Vestjylland får du en helt særlig ferie i Danmark. Rømø ligger nemlig lige midt i Nationalpark Vadehavet på Vestkysten og byder på storslået natur, et rigt dyreliv, vaskeægte ø-stemning og brede sandstrande. Ja, denne charmerende ferieø er kort sagt et oplagt valg til din ferie i sommerhus. Ferieøen byder på en masse herlige ferieoplevelser til glæde for både store og små. Og du kan sammen med hele familien tage på eventyr, opleve øen og boltre jer i de naturskønne omgivelser, som det passer jer. Når du holder ferie i et sommerhus på Rømø, vil du hurtigt opdage, at Rømø kan indfri enhver feriedrøm: En aktiv ferie i det grønne, dasedage på de brede sandstrande eller sightseeing i øens mange hyggelige byer. Samtidig kan du fra Rømø Havn komme direkte – på knap 40 minutter – til den tyske ø, Sylt, der er en af Tysklands mest populære ferieøer. Ja, der er mange gode grunde til at leje et sommerhus på Rømø, og heldigvis har vi (mindst) lige så mange skønne sommerhuse at vælge mellem. Tæt på de charmerende omgivelser og den unikke natur, der gør Rømø til noget helt specielt.

Når du lejer sommerhus i Søndervig, kan du nyde ferien i en af Danmarks ældste badebyer, der har alt, hvad du kan ønske dig for en ferie på den jyske vestkyst. Søndervig ligger i smørhullet mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord og er blandt de mest populære ferieområder i Danmark. Her er du omgivet af brede sandstrande, smukke naturomgivelser og sjove oplevelser for hele familien. På den måde kan Søndervig hurtigt blive det perfekte sted til din næste ferie i sommerhus. Søndervig Strand er uden tvivl et af byens mest populære kendetegn, og når du vælger at leje sommerhus i Søndervig, kan du gå til og fra stranden, som det passer dig. Ja, her kan du boltre dig på den kilometerlange brede sandstrand med udsigt til Vesterhavet og dets store, vilde bølger. Søndervig byder desuden på særpræget natur, der inviterer til en aktiv ferie i det vestjyske. Vi har et bredt udvalg af skønne ferieligheder og dejlige sommerhuse i Søndervig, der alle giver dig rig mulighed for at nyde alt det, som Søndervig har at byde på. Her kan du slappe af til lyden af bølgebrus, drage på eventyr i frodige skovområder nær Ringkøbing Fjord og nyde vaskeægte dansk feriestemning i den livlige bymidte. Med base i et dejligt sommerhus i Søndervig venter en helt særlig ferie fuld af gode ferieminder for både børn og voksne.

Et sommerhus i Vedersø Klit giver dig mulighed for at holde ferie midt i den vilde og uspolerede natur ved Vestkysten. Området er kendt for sine brede sandstrande, store klitlandskaber og den særlige ro, der sænker sig, når du kommer tæt på havet. Med et sommerhus Vedersø Klit får du frihed til at planlægge dagene, som det passer dig, hvad enten du drømmer om afslapning eller udflugter. Du kan gå lange ture i klitterne, eller bare nyde stilheden på terrassen. Når du vælger at leje sommerhus i Vedersø Klit, får du en ferieform, hvor natur og nærvær går hånd i hånd og giver plads til både ro og nye indtryk.

I et sommerhus ved Vejers Strand i Vestjylland kan du nyde ægte dansk feriestemning, som vi kender den allerbedst. Her finder du brede sandstrande lige ud til det brusende Vesterhav, du kan vandre i de vilde klitter, og så kan du opleve roen i områdets skønne natur. Med en ferie i et sommerhus ved Vejers Strand får du mulighed for at nyde livet i et af de mest eftertragtede sommerhusområder langs Vestkysten. Du er nemlig tæt på det hele: Tag en afstikker fra sommerhuset, og drag på eventyr i det grønne. Området omkring Vejers Strand byder nemlig på snoede vandreruter og cykelruter, der alle fører dig rundt i den vestjyske natur. Og er du til vandplaskeri og solbadning, kan du fra sommerhuset nemt komme til stranden og de brusende bølger.

På Danmarks yderste kant, midt i noget af vores absolut smukkeste natur, finder du skønneste Vejlby Klit. Her kan du opleve hvordan fascinerende klitlandskaber i forunderlige formationer og brede, hvide, kilometerlange sandstrande bugter sig, så langt øjet rækker. Det er som om, der er lidt højere til himlen herude. Området tiltrækker mange surfere, og du kan også selv prøve kræfter med forskellige typer af vandsport. Udforsk også området fra landsiden, fx på cykel- og vandreture, hvor du kan opleve den spektakulære natur helt tæt på. Endelig kan du dykke ned i områdets livlige kunst- og kulturmiljø og besøge et af de lokale gallerier.
Med en sommerhusferie ved Vestkysten har du rig mulighed for at få en på opleveren! I Vestjylland gemmer sig nemlig mange skatte, der kan gøre din ferieoplevelse til noget helt specielt. Har du fx en historiker gemt i maven, skal du fx ikke snyde dig selv for at besøge nogle af de mange museer i området. Du kan også mærke det vestjyske fællesskab helt tæt på og deltage i diverse sociale kulturaftner og lokale festivaler, som vestkysten er fuld af over sommeren. … Og så er der selvfølgelig altid den vestjyske natur, der er forunderlig som altid.

Danmarks vestligste punkt markeres på majestætisk vis af Blåvandshuk Fyr, som stolt hviler på klitternes top. Herfra kan du opleve en enestående udsigt over det smukke landskab.

Bork Vikingehavn inviterer til årets store Vikingemarked, hvor moderne vikinger stolt fremviser deres håndværk og prægtige klædedragter.
Ved Danmarks vestvendte kyst ligger Nationalpark Vadehavet. Naturen i dette spektakulære område er helt unik og minder ikke om noget andet, du kan opleve i Danmark.
En ferie i sommerhus i Vestjylland er en populær ferieform blandt feriegæster fra både ind- og udland. De vilde kyster, dramatiske klitlandskaber og kilometerlange badestrande er et kæmpestort trækplaster, særligt hvis du ønsker at nyde din sommerferie i sommerhus.
Når det så er sagt, er Vestjylland – ja, hele vestkysten – fascinerende hele året rundt. Og findes der noget bedre end at gå lange ture med udsigt til havet, blive blæst godt igennem og genfinde varmen i et lunt sommerhus? Nej vel? Af samme grund er Vestjylland også en genial feriedestination, hvis du overvejer en ferie i sommerhus i efterårsferien.
I Vestjylland finder du nogle af landets skønneste sommerhusområder, ja, de ligger faktisk som perler på en snor. Og de er alle skønne og charmerende på hver deres måde. Med en ferie i sommerhus i Vestjylland er du sikker på at få en ferie fuld af uforglemmelige ferieminder.