Jesper har bygget sig eget bureau op fra bunden

Udvikling og menneskelige relationer

Hurtigt stod det klart for Jesper, at sommerhusbranchen kunne mere, end han lige umiddelbart havde forestillet sig. Her sker hele tiden noget, og hvis man selv ønsker det, så er mulighederne uendelige.

”Man kan hele tiden se noget udvikle sig i det her job. Jeg er startet på 0 huse, nu er jeg på 275, og der er ikke umiddelbart noget stop på det. Det er en konstant opgave at få huse ind – og den udfordring kan jeg godt lide. Samtidig kan man jo lave sig en rigtig, rigtig god forretning, hvis bare man lægger timerne og arbejdet.”

Særligt én del af jobbet giver Jesper arbejdsglæde hver eneste dag. Og det er muligheden for at komme tæt på mennesker og opbygge en relation til dem. I mange andre jobs handler det om at ekspedere kunderne hurtigst muligt igennem, men det er faktisk helt det modsatte billede i sommerhusbranchen.

”Her vil du jo gerne beholde dine kunder så længe som muligt. Så du gør dig umage for at komme ind på livet af dem, og du oplever en masse sjove ting i processen. Det er en dybere relation, du får, og du møder en masse forskellige mennesker. Det, synes jeg, er fedt.”

Stærkere med en kæde i ryggen

Og menneskekontakten, den får Jesper ikke kun igennem sin daglige kontakt med sommerhusejere og -gæster. Han får den også gennem det kædesamarbejde, han som indehaver af et Feriepartner-bureau er en del af.

Ifølge ham er kædesamarbejdet det bedste af to verdener.

Jesper styrer selv dagligdagen og arbejdsgangene i sin egen butik, men der er både erfaring, sparringspartnere og service at hente fra de 26 andre bureauer i kæden samt kædekontoret, der leverer bl.a. IT-løsninger til bureauerne.

”Jeg ville aldrig være kæden foruden. Vi er jo små bureauer, så det er rart at vide, at der er kolleger i kæden at sparre med. Vi har ikke nødvendigvis alle kompetencer på bureauet, men så findes de andre steder i kæden. Vi har hinandens ryg, og du vil altid kunne finde noget at sparre med, hvis du bøvler med noget.”

Luk
;