Beskrivelse
Flot sommerhus med plads til 10 personer, beliggende i Ertebølle på en lukket grund med gynge og sandkasse. Huset indeholder et stort badeværelse med spabad og sauna. Opholdsstue med brændeovn, åbent køkken samt endnu et badeværelse. Derudover en hyggelig havestue og 4 gode soveværelser. Huset er både børnevenligt med gynge, sandkasse, babybadekar og vaskemaskine samt lystfiskervenligt med udendørs fiskerenseplads og fryser.
Området
Ertebølle ligger nær Farsø i en smuk natur med et historisk islæt. I Ertebølle findes en enestående natur med 35 mill. år gamle og op til 20 m høje klinter med aflejringer af aske fra vulkanudbrud i istiden. Her kan man gå på jagt efter fossiler. Stranden i området byder på en badebro og klart og dybt vand. Derfor er Ertebølle perfekt for dykkere. En af områdets store attraktioner er Ertebølle Stenaldercenter. Landal GreenParks med bl.a. et stort badeland ligger kun 8 km fra området. Regionen omkring Ertebølle er et mekka for golfinteresserede, med ikke mindre end 5 baner indenfor en radius af 30 km. Fra Rønbjerg kan man også tage færgen til den bilfrie ø Livø med en fantastisk natur.