Beskrivelse
Indretning
Husets entre fordeler adgangen til alle rum i huset. På den ene side er husets 2 store værelser og på den anden side er det store badeværelse. På den side er der også et børneværelse med 2 etagesenge. For enden af entreen går man ind i det dejlige lyse og funktionelle køkken/alrum. Det moderne og velindrettede køkken har god plads til madlavningen, også hvis man er flere om det spændende arbejde og er i tæt tilknytning til både spise- og siddeafdelingerne. Fra køkken og stue er der havudsigt og udgang til terrassen.
Udendørs
Der er p-plads (med oplader på 11 KW) til en bil på grunden med lille trappe med 3 trin ned til grunden hvor huset ligger. Der er flisegang på de 2 sider af huset og man kan fra indgangen går direkte på fliser ud til terrassen. Fra terrassen kan man nyde havet og slappe dejligt af. Der er en pæn græsbelagt del af haven, hvor man kan spille og lege.
Beliggenhed
Huset ligger lidt uden for Sandvig, på en rolig vej, du kan herfra gå en ind over marken og følge det smukt anlagte stisystem der er her, eller gå en tur til Sandvig som sommeren igennem summer af liv, nyd en velsmagende is hos Kalas Is, eller spring middagen over og lad kokkene på Nordlandet stå for aftenens menu, her kan I gennem de store panoramavinduer nyde udsigten over Østersøen, slut middagen af med en god øl i Penyllan Bar and Kitchen. Når I bor her er en tur på Hammerknuden en oplevelse I ikke må gå glip af, det er absolut en af de smukkeste ture I kan komme på. I kan på turen holde pause i Hammerhavnen og her smage Marie´s berømte sandwicher og har I god tid er en tur med Bådfarten både hyggelig og morsom, bedre historiefortællere skal man lede længe efter. Vil I slappe af en dag kan I nyde dagen på stranden i Sandvig, det er en god og børnevenlig sandstrand med livredder i sommermånederne. God ferie.