Services

Ligesom med rengøring, kan man, hvis man har lyst og mulighed for det, tilbyde sine gæster forskellige services.

Gæstens betaling for serviceydelser, indbetales til Feriepartner Sverige. Vi videresender betalingen 100% til dig. Husejer betaler således ingen ekstra gebyr for vores service.

Vi overfører pengene til dig, så snart gæsterne er afrejst. Alt du skal sørge for er blot, at dine serviceydelser ligger klar til gæsterne når de ankommer (f.eks. båd, motor, sengetøj m.m.).

Sengelinnede

Hvis du vælger gerne at vil tilbyde sengelinned, består en sengelinneds-pakke typisk af: lagen, hovedpude- og dynebetræk, et stort og et lille håndklæde og et viskestykke. Du kan dog også vælge kun at tilbyde sengetøj.

Du bestemmer prisen for, hvor meget denne service skal koste, da det også er forbundet med omkostninger, i forhold til vask, udbringning og afhentning. Typisk ligger prisen for en linned-paket pro person på omkring 75-110 DKK.

Nogle vælger at lægge friske set i et skab og give tilladelse til at gøre brug af dem efter betaling.

Hvis du ikke er interesseret i, at tilbyde dine gæster sengelinned, er det selvfølgeligt i orden. Da skal gæsten selv tage linned og håndklæder med. Du skal blot sørge for, at der er dyner og puder i huset.

Båd eller andre ekstraydelser

Sverige er som bekendt landet med de mange små og store søer og gode fiskemuligheder. Derfor er der mange, som forbinder en tur til Sverige, med muligheden for at komme ud og fiske, og derfor søger de et sommerhus, som tilbyder en båd eller har mulighed for bådudlejning, enten ved huset eller i nærheden.

Ofte er tilbudet om lån af båd inkluderet i prisen. Det er typisk kun, hvis gæsterne vil leje en motor, at der bliver tillagt et gebyr.

Du kan som husejer selv vælge, om ekstra ydelser skal være muligt at tilkøbe eller skal være inklusiv i lejen.
F.eks. - Leje af båd / kano / paddling board, leje af motor, brug af brænde til brændeovn osv.

Har du brug for hjælp?

Luk