Logo_Web

Fan­ta­stisk poolhus med stor rum­me­lig­hed, skøn be­lig­gen­hed og flot havudsigt

Hus-ID: K19016
Klintedalsvej 37, Røsnæs
20 gæster
10 soveværelser
5 badeværelser
2 stk husdyr


Hold din næste ferie i dette moderne, ar­ki­tekt­teg­ne­de poolhus på hele 565 m² med hele 10 kom­fortab­le soverum. Ejen­dom­men blev op­rin­de­ligt opført som direktørbolig for Carmen Curlers og har gennem årene dannet ramme om både privatliv og repræsentative formål. Huset er smukt be­lig­gen­de på sydsiden af Røsnæs med en enestående udsigt over Ka­lund­borg Fjord mod Asnæs, over Storebælt til Fyn samt mod vest til Samsø – en sjælden kom­bi­na­tion af komfort, historie og naturskøn be­lig­gen­hed.

Velkommen indenfor: Huset byder på en stor og ind­by­den­de stue på ca. 100 m² med skøn van­dud­sigt, pejs og flere hyggelige so­faar­ran­ge­men­ter, hvor der er god plads til at samles. I forlængelse heraf ligger spi­sestu­en med god spi­se­plads til op mod 20 personer og nem adgang til gæstetoilet.

Derudover er der en hyggelig pejsestue med sofaplads til 20–25 personer, stort pa­nora­mavin­due og en im­po­ne­ren­de loftshøjde på ca. 7 meter, som giver masser af lys og en fan­ta­stisk rum­for­nem­mel­se.

Køkkenet på 1. sal ligger i for­bin­del­se med spi­sestu­en og er ve­lud­sty­ret med kva­li­tets­ser­vi­ce og køkke­nud­styr, så det er let at tilberede måltider til hele fe­ri­e­sel­ska­bet. Her findes også en spi­se­plads med udgang til terrasse, hvor mor­gen­so­len kan nydes. I værel­ses­gan­gen er der desuden et praktisk tekøkken.

Der er fjernsyn i stuen, køkkenet og master bedroom og i garagen er der ekstra køle- og fryse­plads – ideelt til længere ophold og store feriemåltider. Huset er derfor også yderst velegnet til: Kurser/møder, sam­men­kom­ster for familie og fejring af festlige be­gi­ven­he­der.

10 gode soveværelser indrettet med hvert sit ”tema”:
1. Afrika-rummet: 2 en­kelt­sen­ge.
2. Buddha-rummet: 1 dob­belt­seng. Egen udgang til terrasse m/ van­dud­sigt. Fjernsyn.
3. Blåt kunst rum: 2 en­kelt­sen­ge. Egen udgang til terrasse m/ van­dud­sigt.
4. Træ-rummet: 2 en­kelt­sen­ge.
5. Hund­ertwas­ser-rummet: 1 dob­belt­seng. Egen udgang til østvendt terrasse m/morgensol.
6. Kina-rummet. 1 dob­belt­seng. Skri­ve­bord/stol.
7. Grønland-rummet. 2 en­kelt­sen­ge.
8. Carmen-rummet. 2 en­kelt­sen­ge.
9. Vietnam-rummet. 2 en­kelt­sen­ge.
10. Oldemors rum. 2 en­kelt­sen­ge.

Badeværelser:
2 badeværelser med brusebad og toilet.
1 badeværelse med brusebad og spa.
1 badeværelse med toilet og brusebad ved pool
1 toilet med håndvask (uden bad)

Området ved poolen: Poolområdet danner rammen om masser af af­slap­ning og velvære. Her findes en pool på ca. 40 m³ med va­ri­e­ren­de dybde – fra ca. 70 cm i den lave ende til ca. 3,5 meter i den dybe ende – velegnet til både leg, motion og af­slap­pen­de svømmeture.

I til­knyt­ning til poolen er der sauna med plads til op mod 12 personer samt bru­se­fa­ci­li­te­ter. Poolområdet er desuden udstyret med tre fodbade med vi­bra­tions­mas­sa­ge og boblende vand, der giver ekstra mulighed for velvære og forkælelse under ferien.

Nyd livet udenfor: Udendørs kan ferien nydes på de store, overdækkede terrasser mod syd på i alt ca. 70 m², hvor der er god plads til af­slap­ning og lange gril­laf­te­ner. Til rådighed er to gasgrill, så det er nemt at samle hele fe­ri­e­sel­ska­bet omkring maden. Fra pool området er der direkte udgang til en åben terrasse på ca. 50 m², perfekt til sol­bad­ning og af­slap­ning. Ved køkkenet findes desuden en mindre, delvist overdækket mor­gen­madster­ras­se, hvor dagen kan starte i ro og mag.

Den store grund på hele 12.000 m² strækker sig ned mod skrænten og byder på både skov og græsarealer med rig mulighed for hyggelige gåture, leg og for­skel­li­ge udendørsspil. Fra grunden er der ikke direkte adgang ned til vandet, men der findes adgang ca. 700 m fra grunden ved Røsnæs Badehotel, hvor der også er opsat en badebro.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser: Halvøen Røsnæs har en fa­sci­ne­ren­de natur med skrænter, bakker, et klart lys, mange solskin­sti­mer og meget lidt regn. Den megen sol giver optimale be­tin­gel­ser for vin­pro­duk­tion, og få km fra huset kan du besøge Nordens største vingård Dyrehøj, hvis spændende butik har åbent året rundt. (Grup­pear­ran­ge­men­ter kan aftales).

På spidsen af halvøen ligger Røsnæs Fyr som er indrettet med museum, hvorfra der er en helt fan­ta­stisk udsigt.
Røsnæs har rigtig gode fi­ske­mu­lig­he­der og udfordrer lyst­fi­sker­ne med den ene gode fi­ske­plads efter den anden.
På havnen kan du stadig være heldig at møde fiskere der kommer ind med frisk fisk til af­tens­ma­den.
Området byder på unikke na­tu­ro­p­le­vel­ser i særklasse. Der er aftegnede van­dre­sti­er med for­skel­li­ge ”landmarks”
I den nærliggende by, Ka­lund­borg, er en 5-tårnet særegen kirke i et vel­be­va­ret mid­delal­der­område. Lige overfor er Ka­lund­borg museum, re­stau­rant og galleri ”Bispegården”. I Ka­lund­borg er der gode indkøbs­mu­lig­he­der og ad­skil­li­ge caféer og re­stau­ran­ter.

Andre faciliteter

20 voksne
2 stk husdyr
2 stk Antal etager i lejemålet
565 m² Hus
Bygget i 1971
Delvis renoveret i 2010
12.000 m² Grunda­re­al
Havudsigt

Rum

Ba­de­væ­rel­se : 5
Køkken : 2
Skur / Udhus
Soverum : 10
Spisestue
Stue : 2
Wellness- / fit­nes­s­rum

Afstande

700 m til re­stau­rant
2,0 km til golfbane
8,0 km til svømmehal
200 m til fjorden

Regler

Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Vestsjælland

Feriepartner Vestsjælland
Med en som­mer­hus­fe­rie langs den skønne kystrige strækning på Ve­stsjæl­land får du dejlige strande, flotte na­tu­ro­p­le­vel­ser og hyggelige byer med hver deres charme og se­vær­dig­he­der. Vi værds­æt­ter en til­lids­fuld relation, og vi kender vores som­mer­hu­se og deres ejere rigtig godt. Vi har stærke lokale rødder, for vi er født og opvokset lige i nærheden - og vores hver­dags­liv lever vi også her på Ve­stsjæl­land.
Feriepartner Vestsjælland

Lignende sommerhuse