Sommerhus med dejligt udeområde, udespa og havkig ved Næsby Strand på Vestsjælland
Hus-ID: SL377Nyd din næste ferie i dette skønne sommerhus beliggende i dejlige rolige omgivelser ved Næsby Strand på den Sjællandske Vestkyst. Glæd jer til en ferie i dette charmerende og meget velholdte sommerhus, der byder på et dejligt udendørsområde med ude-spa og havepejs. De perfekte rammer for afslapning, hyggelige feriedage med familien og nye oplevelser for din hundeven.
Velkommen indenfor: Huset har 3 komfortable soveværelser. Stort køkken alrum med spiseplads med videre adgang til stuen og det ene soveværelse. Tænd gerne op i stuens brændeovn på de køligere dage, og lad feriehyggen brede sig, Fra opholdsrummet er der udgang til haven og en delvist overdækket terrasse, hvorfra du kan tage et fint kig mod havet og Storebæltsbroen.. Dejligt lyst badeværelse med bruseniche, der findes desuden en udebruser i forbindelse med den udendørs spa.
Nyd livet udenfor: Den velholdte have og de skønne udearealer omkring huset indbyder til afslapning og hyggelige stunder. Der er flere terrasser og siddepladser, så du altid kan finde en god plads i solen eller i læ. Der er f.eks. en fint hjørne med siddepladser i skyggen under et træ. Slap også af i husets ude-spa og nyd ferielivet. I haven er der god plads til aktiviteter, og I kan tage på en frisk tur og udforske området. Om aftenen kan I samles ved havepejse til hyggelig feriestemning og tilberede en god middag fra husets grill.
Kom tæt på de lokale oplevelser: Huset er beliggende i et fredeligt sommerhusområde kun 300 meter fra en børnevenlig sandstrand og cirka 1,5 km fra nærmeste indkøb. Næsby Strand ligger omkring 10 km fra Slagelse, Vestsjællands største handelsby, som byder på et bredt udvalg af butikker, et shopping center og hyggelige caféer. Lokalt i Næsby Strand kan du nyde en god is ved ishuset Knolden eller besøge gårdbutikken ved Dybkærgaard, hvor du kan købe håndstøbte stearinlys og mange andre forskellige varer i sortiment - også til den søde tand.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv
,














